Vi er vores egen værste fjende

Mens depressionen står på, drejer alt sig om at komme ovenpå igen. Tankerne kværner i de samme riller, og som alle, der selv har prøvet det, ved, er dårlig samvittighed og skam en del af depressionens særtræk. Vi er vores egne værste fjender. Fokuserer på alt det, vi ikke får gjort, og mener, vi bør gøre, men som vi jo bare ikke kan!

Leder, DepressionsTidende 2, 2009

Da jeg for en del år siden for første gang kom i behandling, sad jeg og jamrede hos lægen over, at nu havde jeg været sygemeldt fra arbejde i et par måneder, medicinen var begyndt at virke, men jeg var langt fra rask, og det kunne jeg heller ikke være bekendt. Så sagde lægen, og det glemmer jeg aldrig: ”Du har en sygdom, og det kan du ikke gøre for. Enhver kan se, at du slet ikke er rask nok endnu til at begynde at arbejde igen.” Det hjalp en del, og jeg henter hans bemærkning frem, når der er brug for det.

Vær tålmodig med dig selv

Sagt på en anden måde, vi skal lære at være tålmodige med os selv, være gode ved os selv, for vi kan ikke gøre for, at vi ikke kan fungere normalt, eller at det kan tage meget lang tid, før vi er raske. Og vi må lære at tage imod den hjælp og støtte, vi kan få hos familie, venner, kolleger og lægen. Når vi er ved at være oppe, og det sker da heldigvis for de fleste, kommer frustrationerne, utålmodigheden, for tempoet er ikke det samme. Nogle arbejdspladser er forstående, og giver plads til en gradvis tilbagevenden, og fratagelse af særligt belastende arbejdsopgaver. De ved, de har en dygtig medarbejder, de gerne vil beholde. Desværre findes der også arbejdspladser, der ikke har forstået, hvad de går glip af, og hvad det er for en sygdom, og som kvitterer med en fyreseddel. Nogle har allerede været udenfor arbejdsmarkedet, eller måttet kvitte studier, før de kom i behandling.

Tilbagevenden uden tilbagefald
Foruden de personlige problemer sygdommen giver i forhold til selvværd, familie og venner, begynder det offentlige system at presse på. Som det er nu, og der er ingen udsigt til at det ændres, mister kommunerne et stort statstilskud – fra 65% til 35% – hvis de ikke får folk hurtigt i aktivering. Det betyder, at f.eks. kræftpatienter, der stadigvæk er i kemokur, psykisk syge, der langt fra er oppe endnu, tvinges i en eller anden form for aktivering. Ofte med det resultat, at folk får tilbagefald. Der mangler stadig forståelse og mere fleksible rammer i forhold til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet og den ”almindelige hverdag.
Sygdomsbehandling ligger i regionalt regi, men derefter overgår man til kommunalt ansvarsområde, og kommunikationen mellem de to mangler tit. Ofte må man som patient selv finde vej i behandlings- og rehabiliteringsjunglen. Det burde være et lovkrav, at alle patienter fik en helhedsplan, der strakte sig fra behandlingens start, og frem til man er helt rask. En helhedsplan som viste tid og retning for behandlingen samt for hvilke rettigheder og muligheder i forhold til sygdomsforebyggelse, tilbagevenden til studie eller arbejdsmarked mv. En plan som følger patienten gennem hele forløbet, og som hele tiden opdateres og følges op på.
I dette nummer er der en række bud på, hvad der kan hjælpe én bedre igennem de mange krav, man bliver konfronteret med, når man er nogenlunde rask. DepressionsForeningen har tilbud, der kan lindre også for de pårørende. Men vi arbejder også på at påvirke de politiske beslutningstagere, ikke mindst på Christiansborg, og at oplyse, oplyse og oplyse.

Mange hilsner til alle
Karen Margrete Nielsen

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*