Vil du deltage i en fokusgruppe?
EN AF OS har i starten af året gennemført en spørgeskemaundersøgelse om diskrimination af personer med psykisk sygdom, hvor over 1500 personer har svaret. Nu søger vi deltagere til fokusgrupper, som kan være med til at nuancere besvarelserne.
Har du
- en psykisk sygdom eller har du haft en psykisk sygdom eller
- er du pårørende til en person, som har eller har haft en psykisk sygdom
- og er du mellem 25 og 60 år,
så er du mere end velkommen til at deltage i en af vores fokusgrupper.
Der afholdes følgende fokusgrupper:
Odense mandag den 27. maj 2013 hos PIO-PsykInfo, Klaregade 34-36, 5000 Odense C.
Gruppe 1: Kl. 14-16: Kvinder (personer, der har eller har haft en psykisk sygdom)
Gruppe 2: Kl. 17-19: Mænd (personer, der har eller har haft en psykisk sygdom)
Aarhus onsdag den 29. maj 2013 hos LMS, Ryesgade 29, 2., 8000 Aarhus C.
Gruppe 3: Kl. 14-16: Personer, der har eller har haft en psykisk sygdom (kvinder og mænd)
Gruppe 4: Kl. 17-19: Pårørende til personer, der har eller har haft en psykisk sygdom (kvinder og mænd)
København fredag den 7. juni 2013 hos EN AF OS i Komiteen for Sundhedsoplysning, Classensgade 71, 5., 2100 København Ø.
Gruppe 5: Kl. 13-15: Personer, der har eller har haft en psykisk sygdom (kvinder og mænd)
Gruppe 6: Kl. 15.30-17.30: Pårørende til personer, der har eller har haft en psykisk sygdom (kvinder og mænd)
Alle steder ligger centralt i gåafstand fra togstationer.
Tilmelding senest den 23. maj 2013 til:
enafos@sundkom.dk med angivelse af, hvilken gruppe du ønsker at deltage i, hvis du er medlem af en bruger- og/eller pårørendeorganisation, navn, alder, telefon og e-mail. Ved behov for telefonisk kontakt: Ring til Sofie Vilholt på mobil 53646435.
Efter tilmeldingsfristen vil deltagerne modtage en indbydelse med information.
Fokusgrupperne bliver af praktiske grunde optaget på bånd, men alle deltagere vil være anonyme.
Fokusgrupperne gennemføres af projektleder og psykolog, Johanne Bratbo i samarbejde med praktikant og sociologistuderende, Sofie Vilholt.
Om kampagnen EN AF OS
Landskampagnen EN AF OS har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark – altså slut med diskrimination og udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det skal være lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet.
Læs mere her
|