Et nyt og unikt workshopforløb, hvor depressionsramte og pårørende deltager i samme gruppe – og hvor vi arbejder med at skabe et trygt samtalerum, fælles forståelse og accept
Depression påvirker både dig, der bliver ramt, og dig, der står tæt på. Flere oplever, at det påvirker hverdagen og dynamikkerne i relationen, og nogle mærker misforståelser, afstand eller en følelse af at stå alene. Samtidig ved vi, at støtte fra nære relationer kan spille en afgørende og vigtig rolle for sygdomshåndtering og bedring.
Derfor tilbyder DepressionsForeningen nu et nyt workshopforløb, hvor depressionsramte og pårørende deltager i den samme gruppe – et tilbud, vi ikke kender fra andre steder. Du behøver ikke møde op sammen med den person, du er pårørende til. Og som depressionsramt kan du også sagtens komme alene – du behøver ikke have nogen af dine egne pårørende med.
Hvad mener vi med “pårørende”?
For os i DepressionsForeningen beskrives ordet pårørende bedst i dets egen sammensætning: den, der er “på”, og den, der bliver “rørt”. Det handler om at være tæt på et menneske med depression – og naturligt blive berørt af relationen.
Som depressionsramt er det dig, der definerer, hvem dine nærmeste er. En pårørende kan være en partner, et familiemedlem, en ven eller en anden person, der står dig nær.
Hvad er formålet med forløbet?
Workshopforløbet har til formål at hjælpe dig med:
Målet er at styrke relationen, skabe mere nærvær og give plads til positivt samvær – uanset om du deltager alene eller sammen med en nær relation.
Sådan foregår forløbet
Forløbet består af 6 mødegange á 2 timer, hvor vi arbejder med temaer som:
Vi arbejder gennem oplæg, øvelser, refleksion og dialog, så du får mulighed for at bidrage og lære i et fælles og trygt rum.
Hvem kan deltage?
Om forløbets facilitator
Forløbet ledes af Tanja Madsen, senior projektleder i DepressionsForeningen. Tanja har en baggrund oprindeligt som psykiatrisk sygeplejerske og siden Master of Public Health og klinisk vejleder med stor erfaring i at undervise og facilitere grupper inden for psykiatri. Hun har fokus på at skabe et trygt og støttende rum med både faglig viden, konkrete redskaber og plads til dialog.
Praktisk information
Vil du være med?
Hvis du ønsker er få indsigt i depression og samtidig få en forståelse at det der kan påvirke din relation, og få redskaber til at styrke din relation – eller hvis du længes efter et sted, hvor du ikke skal forklare dig – så er dette forløb for dig. Uanset om du kommer alene eller sammen med en nær relation, er du velkommen.
Udfyld formularen for at tilmelde dig: