World Bipolar Day – Video-interview med musiker Jesper Groth


 

DepressionsForeningen markerede World Bipolar Day den 30. marts med oplæg tre gode navne på plakaten på den gamle maskinstation i Sundholmen i København. Tre oplægsholdere fortalte om det at stå frem med bipolar lidelse i tre vidt forskellige arbejdsmæssige sammenhænge. 

Forfatter, kommunikatør og journalist Anne Marie Løkkegaard har for nylig sammen med Psykiatrifonden udgivet bogen Bipolar og mig. Anne Marie stillede skarpt på, hvordan det er at passe en karriere og samtidig have en bipolar lidelse gennem mange år – og det gjorde hun på en kontant og livsbekræftende måde. 

Psykolog ved Psykiatrisk Center Nordsjælland, Glennie Marie Almer, fortalte om hvordan det har været for hende at få diagnosen bipolar lidelse samtidig med, at hun skal hjælpe andre med samme sygdom. At dømme efter mængden af Glennies patienter i salen er det en kæmpe styrke og en god måde at bidrage til afstigmatisering på. 

Skuespiller, komiker og musiker Jesper Groth gav et underholdende interview om, hvordan det har været for ham for nylig at få diagnosen bipolar lidelse – og ikke mindst, hvordan han oplevede at stå frem med det i medierne. Det har ikke været uden omkostninger, men han fik salen til både at grine, tænke og lytte, når han beskrev sine udfordringer, og hvordan han nu har lært at tackle dem. 

Tak til dem alle tre for at stå frem og dele deres erfaringer. Interviewet er en del af DepressionsForeningen og Dansk Selskab for Affektive Lidelsers fejring og markering af Den Internationale Bipolardag d. 30. marts 2022.

World Bipolar Day 2022 - At st\u00e5 frem - bipolar & mig og alle de andre

 

 

Facebooktwitterlinkedin