Blom Senior: Når kunsten heler

Hvordan har kunst, litteratur, musik og håndværk gennem tiden været med til at skabe ro og mening når livet er svært?

Længe før moderne medicin forsøgte man at lindre psykisk lidelse gennem det, man havde til rådighed: ro, regelmæssighed, natur, fællesskab – og skabende aktiviteter. Kunst og kultur blev ikke blot tidsfordriv, men en måde at bevare identitet, værdighed og livsmod på.

I foredraget bevæger vi os gennem psykiatriens historie og møder patienter, kunstnere og forfattere, som har sat ord og billeder på psykisk sårbarhed og menneskelig styrke. Vi skal blandt andet omkring Ovartaci, Michael Strunge, Johannes Møllehave og andre stemmer fra kunstens og litteraturens verden.

Undervejs vil der være billeder, fortællinger og oplæsning af digte og tekster, som giver plads til både eftertanke, genkendelse og håb.

Et foredrag om menneskelighed, skaberkraft og om hvorfor kunsten måske stadig kan noget, som ingen medicin helt kan erstatte.

Om oplægsholderen: Michael Wichmann Pedersen er projektleder i DepressionsForeningen. Med en psykiatrisk uddannelse og solid erfaring har han udviklet en praktisk, konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til livets udfordringer – en tilgang, som har hjulpet mange mennesker.

Tidspunkt: Onsdag d. 28. oktober 2026, kl. 10.00 – 12.00
Sted: Café Blom, Studiestræde 5, st., 1455 København K
Pris: Gratis – HUSK tilmelding her på siden 

Om Blom Senior
Blom Senior er en del af DepressionsForeningens aktivitetshus Café Blom. Her inviterer vi nogle gange om måneden til arrangementer for seniorer (65+), med fokus på trivsel, fællesskab og relevante emner i seniorlivet.

Begivenhedsinformation

Dato

oktober 28, 2026

Tid

Kl. 10:00 –
12:00

Sted

Blom Senior, Studiestræde 5, stuen.
– 1455
København K

Pris

Gratis for alle

Free for newcomers and members

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies