DepressionsLinien
Døjer du med mørke tanker – eller er du bekymret for en af dine nære? Oplever du symptomer, som gør dig bekymret?
Gratis og anonym rådgivning
DepressionsLinien er for dig, der er ramt af depression eller bipolar lidelse eller er pårørende til en, som er det. DepressionsLinien henvender sig til alle voksne over 18 år i hele landet.
Mandag-fredag kl. 19-21 (Undtagen helligdage)
Du kan ringe til DepressionsLinien, hvis du:
Vores frivillige rådgivere har egne erfaringer med depression eller bipolar lidelse. Mange af dem har samtidig også en faglig relevant baggrund.
Alle rådgivere på DepressionsLinien er underlagt tavshedspligt. Der kan dog være tilfælde, hvor den enkelte rådgiver har pligt til at ophæve anonymiteten og tavshedspligten. Det sker i henhold til straffelovens §253 og §143 om afværgepligt samt servicelovens §154 om underretningspligt.
Linien kan være optaget, når du ringer. Hvis det sker, så prøv at ringe op senere eller bliv i røret, til du kan komme igennem.
DepressionsLiniens værdier
DepressionsForeningens tilbud arbejder ud fra DepressionsForeningens 4 værdier: Fællesskab, Ligeværd, Saglighed og Engagement. Læs hvordan disse værdier afspejles i Depressionsliniens arbejde. Klik her: DepressionsLiniens værdier
DepressionsLiniens organisation
DepressionsLinien er et tilbud under DepressionsForeningen, der ledes til daglig af rådgivningskoordinator Hanne Müller. Rådgivningskoordinatoren refererer til DepressionsForeningens generalsekretær Morten Ronnenberg Møller.
Bliv frivillig rådgiver
Ønsker du selv at hjælpe andre og være frivillig på DepressionsLinien, så kan du læse mere her.
Klageadgang
Hvis du ønsker at klage over en samtale på DepressionsLinien, så kan du her læse en vejledning til hvordan du kan gøre det. Klik her: Klageadgang
Du er ikke alene – oplysningsvideo om depression
DepressionsForeningens rådgivning er blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark
Akkrediteringen betyder, at rådgivningen har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for gratis, sociale rådgivningstilbud. Det er et kvalitetsstempel, vi er stolte af, og som fortæller, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet til mennesker berørt af depression eller bipolar lidelse – til både enhver, der selv er blevet syg såvel som pårørende.
Slagelsegade 1, 3. tv. 2100 København Ø | CVR-nr: 20934506 | MobilePay: 284825 | Reg.: 1551 Konto: 0009625100 | Pressehenvendelser tlf: 53 88 93 33