Alt for mange mennesker i Danmark er ramt af depression og bipolar lidelse. Det præcise tal er ukendt, men data taler for at cirka 250.000 danskere på årsbasis rammes af en let, middel eller svær depression mens op mod 50.000 har bipolar lidelse.
Dertil kommer følgevirkningerne for alle deres pårørende. Det koster for de ramte mennesker i form af tab i livskvalitet og ar på sjælen, og det koster samfundet formuer i tabt arbejdsfortjeneste, produktionstab og sygedagpenge.
Og listen kunne fortsættes med mange andre typer af udfordringer, lige fra abrupte sektorovergange og medicinresistens blandt patienter til manglende accept og anerkendelse af senfølgerne ved depression.
DepressionsForeningen sætter ind med hjælp og støtte for mennesker, der rammes af depression og bipolar lidelse – inklusiv pårørende.
– Herunder så arbejder DepressionsForeningen i disse år desuden også med at styrke foreningens indsats og tilbud specifikt for unge, arbejdspladser og ældre for at nå ud til flere også heriblandt.