Har du oplevet, at uro, stress eller tunge tanker fylder i hverdagen? Og kunne du tænke dig konkrete redskaber til at finde mere ro og balance?
Depressionsforeningen inviterer til to selvstændige onlinesessioner, hvor du får mulighed for at arbejde i med åndedræt, meditation og mental ro. Forløbet er særligt relevant for dig, der oplever stress, søvnproblemer eller symptomer på depression.
Få konkrete redskaber til mere ro i hverdagen
Over to mandage á 1 time får du en introduktion til enkle, effektive teknikker, som kan styrke dit nervesystem og give mere overskud i hverdagen.
Forskning viser, at åndedrætsøvelser og meditation kan have en positiv effekt på både krop og sind – og på kurset får du mulighed for selv at mærke forskellen.
Sådan foregår en kursusgang
Hver gang er bygget op i en tryg og genkendelig struktur:
- Teoretisk oplæg: Vi ser på, hvordan krop og sind hænger sammen
- Praktiske øvelser: Vi arbejder med beroligende vejrtrækning og meditation
- Fælles refleksion: Vi deler erfaringer i det omfang, du har lyst
Der er plads til alle – også hvis du blot ønsker at lytte og deltage i dit eget tempo.
Om underviseren
John Mortensen er fysioterapeut, åndedrætsterapeut og sundhedscoach. Han har mange års erfaring med at hjælpe mennesker med angst, stress og depression – blandt andet fra 12 år på Silkeborg Sygehus. John arbejder med enkle, effektive teknikker, der kan gøre en mærkbar forskel i hverdagen. Han står også bag YouTube-kanalen @FindRoNu.
Praktisk information
Tidspunkter: d. 21. og 28. september kl. 16:30-17:30
Sted: Online
Pris: Gratis – HUSK tilmelding her på siden
Forløbet er to selvstændige gange, men man kan med fordel tilmelde sig begge gange, hvis man vil have muligheden for at træne teknikkerne fra gang til gang.