Har du lyst til at komme med ud i naturen, få lidt frisk luft og opleve Kalvebod Fælled sammen med andre? 🌿 Gåturen arrangeres af naturinspirator Randi Bitsch.
Vi skal følge Hjertestien og undervejs give os tid til at opleve naturen omkring os – se, lytte, dufte og mærke.
Vi går i et roligt og tilpasset tempo, så der er plads til både at nyde omgivelserne, snakke med hinanden og gå lidt i stilhed. Undervejs vil Randi også invitere til små kropslige og sanselige øvelser. De kan foregå stående, siddende eller liggende, og du deltager selvfølgelig kun i det, du har lyst til.
Vi holder pauser undervejs og finder et hyggeligt sted, hvor vi kan spise en sandwich sammen. Sandwichen sørger DepressionsForeningen for.
Jeg håber, du har lyst til at komme med på denne sanselige gåtur sammen med mig og de andre, der melder sig.
Gåturen er for dig, der har brug for nogen at gå sammen med, og som er og/eller har været igennem sygdom. Du er meget velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med. Husk at tilmelde alle deltagende.
Vi tilpasser turens tempo efter gruppen, og turen er ca. 3–3,5 km.
Hvornår: Torsdag d. 8. oktober kl. 11 – ca. kl. 15.
Mødested: Ved metrostation Vestamager kl. 11, nedenfor trappen.
Hvis du kommer i bil, kan du i stedet møde os kl. 11.10 på parkeringspladsen ved Amager Naturcenter tæt på Granatvej.
Praktisk:
- Gode sko/vandrestøvler, eller støvler, der kan tåle vand. Måske er der lidt sumpet.
- Tøj efter vejret.
- Noget koldt/varmt at drikke.
Pris: Det er gratis at deltage, og mad er inkluderet. Husk tilmelding!
OBS: Turen aflyses, hvis der er heldagsregn.
Randi Bitsch er uddannet som naturinspirator af Naturvejledning Danmark.
Jeg glæder mig til at se dig! ☺️
Hilsen Randi.


