GØR EN FORSKEL I AARHUS

Bliv frivillig i social café

Har du lyst til at møde mennesker, lytte, støtte og skabe gode samtaler om mental sundhed? Som frivillig i vores sociale café i Aarhus bliver du en del af et fællesskab, hvor din læring omsættes til handling – og hvor du gør en reel forskel for andre.

Lige nu søger caféen nye frivillige, som har lyst til at hjælpe med at facilitere et recovery-fællesskab, og tage samtaler med dem, der har brug for en snak.

Centralt i Aarhus ligger Café ODA, et frirum og sted, hvor vi tilbyder åben café for mennesker med stress, angst, depression, bipolar lidelse og ocd. 

Som frivillige bliver du en del af et team på 2-3 frivillige pr. gang, og du vil:

  • Tage imod nye gæster og give dem en tryg modtagelse.
  • Hjælpe med praktiske opgaver som at brygge kaffe, åbne og lukke caféen.

 

Som frivillig får du:

  • Solid erfaring i gruppe- og én-til-én samtaler, der både styrker dig og dit CV.
  • Løbende supervision, hvor du får faglig støtte, refleksion og mulighed for at udvikle dig i rollen som frivillig.
  • Sparring og fællesskab med andre frivillige.
  • Frivilligkurser i bl.a. samtaleteknik og konflikthåndtering.
  • Indflydelse på caféens faglige og sociale udvikling.

 

Vi ønsker, at du som frivillig:

  • Vil være med til at skabe en rar og behagelig atmosfære.
  • Er positiv, initiativrig og pålidelig.
  • Kan hjælpe til minimum to gange om måneden.
  • Kan deltage i møder, supervision og mindre kurser én aften om måneden.

Caféen har åbent mandage og onsdage kl. 15-18.

Placering

Café ODA er placeret i hjertet af Aarhus – lige ved Nørreport St. 

Adresse: Nørreport 26D, 2 sal. 8000 Aarhus C


Vil du være frivillig i Café ODA?

Udfyld formularen nedenunder og fortæl os lidt om dig selv, og hvorfor du vil være frivillig. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive en sms eller ringe til os på 91 89 88 88.

Vi glæder os til at høre fra dig!

1Motivation
2Kontakt information
Del side: