Hvorfor er det så meget lettere at tale om en brækket arm end om depression? Stigmatisering får os til at acceptere fysiske sygdomme mere end psykiske lidelser. Her giver vi dig konkrete råd til, hvordan du kan bekæmpe stigmatisering – og undgå at stigmatisere dig selv.
… hvor Sophie vågnede med en stikkende smerte i venstre arm. Dagen før var hun faldet på sin cykel, og nu hang armen slapt ned langs siden. “Jeg har brækket armen, hvor er det dog pinligt!” tænkte hun, og var for flov til at ringe til lægen. Som dagene gik, blev smerten værre, og hun undgik at bruge armen. På arbejdet skjulte hun den stive arm og lærte at skrive med én hånd. Hendes familie og venner lagde mærke til, at hun virkede anderledes, men Sophie frygtede deres dom og sagde, at hun bare var træt. Snart begyndte hun at undgå sociale sammenkomster og trak gardinerne for, så naboerne ikke skulle opdage hendes svaghed. “Det er min egen skyld,” tænkte hun. “Jeg vil ikke være en byrde for samfundet. En brækket arm, det er noget, man må klare alene.”
Naturligvis er historien om Sophie absurd. Hvem ville skamme sig over en brækket arm? Men hvad nu, hvis det ikke var armen, men hjernen der var “brækket”? Hvad hvis Sophie i stedet var ramt af en depression? I det tilfælde virker det måske mere forståeligt, at hun ikke søgte hjælp, skammede sig og forsøgte at skjule, hvor dårligt hun havde det. For hvor en fysisk skade som en brækket arm hurtigt kan identificeres og behandles, er en depression en usynlig og ofte misforstået lidelse.
Mange med depression har svært ved at tale åbent om deres tilstand, søger ikke hjælp, og holder ofte deres lidelse skjult for familie, venner og arbejdsgivere. Det skyldes, at psykisk sygdom stadig er stærkt stigmatiseret – som om det skulle være skamfuldt at lide af depression. Derfor lider mange i stilhed på grund af denne skam. De fortæller det ikke til andre, søger ikke lægehjælp og nævner det ikke i en jobansøgning.
Ordet “stigma” stammer fra oldgræsk fra en tid, hvor stigma var det mærke, som en forbryder fik skåret eller brændt på huden. Når folk så disse mærker, viste det, at dette var et menneske, som blev anset som afskum, som man skulle holde sig fra.
I dag refererer stigma til de negative mærker, samfundet blandt andet påfører personer med psykiske sygdomme, som skaber skam og social diskrimination. Hvor Sophies brækkede arm er synlig og let at forstå, er hendes depression en usynlig lidelse, som ofte bliver mødt med fordomme og mistro. Folk kan tro, at de med depression overdriver eller er svage, hvilket yderligere isolerer dem.
Stigma opstår ofte på grund af mangel på forståelse og frygt. Personer med depression bliver ofte mødt med skepsis eller negative opfattelser, som at de er “underlige”, “svage” eller “utilregnelige”. Mennesker, der ikke har kendskab til depression, baserer ofte deres opfattelse af depression på mediebilleder af ekstreme karakterer som Jack Nicholson i Gøgereden. Disse stereotyper skaber misforståelser og fører til frygt og fordomme, hvilket gør det svært for mennesker med depression at blive forstået.
Der er også en forestilling om, at depressionsramte mangler visse evner, hvilket kan resultere i, at de ikke bliver kaldt til jobsamtaler eller inviteret til sociale arrangementer. Ofte er det dem, som den depressionsramte kender bedst – familiemedlemmer, venner, kolleger og studiekammerater – der (ubevidst) stigmatiserer. Hvor mange med depression har ikke hørt udsagn som disse: “Vi har alle vores udfordringer, det er bare en del af livet.” “Du tager det lidt tungt, prøv at slappe lidt af.” “Se på de positive ting, så får du det bedre.” “Hvis du smiler lidt mere, vil det sikkert hjælpe.”
KORA (det tidligere “Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) gennemførte i 2015 en stor dansk undersøgelse for at finde frem til, hvordan mennesker med psykiske sygdomme oplever diskrimination og forskelsbehandling i forskellige aspekter af deres liv.1
Resultaterne viste, at 9 ud af 10 personer med psykiske sygdomme har oplevet diskrimination eller forskelsbehandling. Stigmatisering kan også føre til, at folk undgår at søge hjælp, isolerer sig eller risikerer at blive mobbet. Dette forværrer deres situation, hindrer korrekt behandling og begrænser deres muligheder for at leve et godt liv. Personer med psykiske sygdomme bliver ofte ikke behandlet lige så retfærdigt som dem med fysiske sygdomme, især når det gælder jobansøgninger og på arbejdspladsen.
Hvordan bekæmper man omverdenens stigmatisering af depression?
Stigmatisering af depression gør, at vi ofte accepterer fysiske sygdomme mere end psykiske lidelser. Men det kan ændres. Ved at være åbne, dele vores erfaringer og aktivt arbejde for at uddanne både os selv og andre, kan vi skabe et samfund, der ser mennesker, ikke sygdomme. Lad os tage det første skridt mod at bryde fordommene og støtte dem, der kæmper. En depression er lige så reel som en brækket arm og kræver samme omsorg og støtte. Når vi anerkender, at psykiske lidelser er lige så alvorlige og behandlingskrævende som fysiske, skaber vi et samfund, hvor folk med depression ikke føler sig tvunget til at skjule deres smerte. Ingen skal lide i stilhed.
Selvom vi ikke har kontrol over, hvordan medier ofte dæmoniserer personer med psykisk sygdom, og heller ikke kan påvirke, hvordan politikerne håndterer de mange fordomme og stigmatiseringen af usynlige sygdomme, har vi alle en mulighed for at gøre en forskel. Forskning viser, at folk, der kender nogen med depression, har større forståelse for sygdommen, og det mindsker stigmatiseringen. Når vi kender nogen med en psykisk sygdom, bliver det mindre skræmmende og mere forståeligt. Hvis du selv har oplevet depression og har overskud til det, kan det at dele dine erfaringer bidrage til at ændre andres opfattelse.
Har du haft en depression, og har du energien til det, kan du være med til at bryde tabuerne ved at tale åbent om dine oplevelser – med venner, familie, kolleger eller på sociale medier. Hvis du ikke ønsker at bruge dig selv som eksempel, kan du dele artikler, personlige historier og informationer, der modvirker fordomme. Husk, at hver gang vi taler åbent om depression og psykiske lidelser, fjerner vi lidt af den skam og frygt, der omgiver dem. Men der er også en anden form for stigmatisering, som er lige så slem, nemlig de stigmata vi pålægger os selv.
Selv-stigmatisering opstår, når du begynder at tro på de fordomme og negative opfattelser, som andre har om psykiske lidelser. Når du internaliserer disse fordomme, kan de få en dybtgående indflydelse på din livskvalitet og begrænse dine muligheder. Frygten for afvisning eller kritik kan få dig til at holde dig tilbage og undlade at tage initiativer, hvilket skaber en ond cirkel af isolation og passivitet.
Konsekvenserne af selv-stigmatisering er vidtrækkende og påvirker mange aspekter af livet. For eksempel viser undersøgelser, at en betydelig andel af personer med psykiske lidelser undgår at søge job, uddannelse eller endda tætte relationer på grund af frygten for at blive dømt. Dette selvpålagte pres kan især være ødelæggende for personer med depression, hvor negative tanker let kan få overtaget.
Her er nogle eksempler på, hvad deltagerne undlod at gøre på grund af selv-stigmatisering:
Konsekvenserne af selv-stigmatisering kan påvirke mange dele af dit liv. Når du begynder at tro på de negative ting, som andre siger om psykiske lidelser, kan det føre til, at du holder dig tilbage af frygt for at blive dømt. Mange mennesker med psykiske lidelser undgår at søge job, tage en uddannelse eller skabe tætte relationer, fordi de frygter, hvad andre vil tænke. Dette pres, som du lægger på dig selv, kan være særligt hårdt, hvis du har depression, hvor negative tanker let kan tage over. I stedet for at tage chancer, der kunne gøre dit liv bedre, kan du ende med at trække dig væk og isolere dig – alt sammen fordi du har internaliseret andres fordomme, som aldrig burde have påvirket dig.
Måske du genkender det fra dette lille (fiktive) eksempel på rumination hos en, der selv-stigmatiserer i forbindelse med sit arbejde:
“Jeg er ikke god til noget. Jeg kan ikke klare presset på jobbet og går i panik, når nogen forventer noget af mig. Alle siger, at folk med depression bare skal tage sig sammen, men jeg kan ikke engang det. De andre må undre sig over, hvorfor de skal holde mig ud. Sikker på, chefen også tænker: ‘Skulle jeg ikke fyre den triste medarbejder?’ Jeg bliver sikkert fyret snart. Og så: Ingen løn, ingen indkomst, ingen mulighed for at klare mig selv. Nyt job? Hvem vil ansætte en som mig? Jeg er jo ikke god til noget…”
Her er nogle måder at bekæmpe selv-stigmatisering på:
Bryd stigmatiseringen
At bryde stigmatisering omkring depression er svært, men ikke umuligt. Det starter med, at vi anerkender, at psykiske lidelser er lige så reelle og alvorlige som fysiske sygdomme. Ved at tale åbent om depression, dele vores erfaringer og støtte dem omkring os, kan vi være med til at ændre samfundets holdning. Det kræver mod at konfrontere både omverdenens fordomme og de indre, selvstigmatiserende tanker, men det er et vigtigt skridt mod et mere forstående fællesskab.
Slagelsegade 1, 3. tv. 2100 København Ø | CVR-nr: 20934506 | MobilePay: 284825 | Reg.: 1551 Konto: 0009625100 | Pressehenvendelser tlf: 53 88 93 33