Nej, det er alle ikke. Det ved vi i DepressionsForeningen, og det ved mange behandlere, der møder folk, der har behov for hjælp. Heldigvis er der gode råd at hente. Vi har ladet os inspirere af psykologerne Lind & Karmark, som giver deres bud på, hvordan du holder en dejlig jul for dig og dine kære.
Julen er for mange en hyggelig tid med familie og venner, men for flere kan den være svær at komme igennem. I DepressionsForeningen vil vi gerne opfordre til, at vi hjælper hinanden godt gennem julen. Det gælder både dem, som har overskud til at hjælpe – men måske i travlheden glemmer at kigge sig omkring – og dem som synes, julen er træls, men måske har svært ved at række ud efter hjælp. Hører du til sidstnævnte, som synes julen er en svær årstid, så skal du vide, at du ikke er alene med den følelse.
Måske kan det hjælpe dig at tænke over det som tre størrelser julehjerter, som du kan have forskellig relationer til: Det inderste hjerte symboliserer kontrol, det du helt alene har fuld kontrol over.
Det midterste julehjerte symboliserer indflydelse, nemlig det du har indflydelse på og kan påvirke sammen med andre, fx dine familiemedlemmer.
Det yderste julehjerte symboliserer de vilkår, som du ikke kan ændre, men må finde en måde at acceptere.
Jul og konflikt med familien
Julen er i Danmark ofte synonym med ’tid med familien’. Men hvis relationen til familien er anstrengt og kompliceret, kan det være en svær baggrund at hygge sig på. Især hvis man lige pludselig skal bruge meget mere tid sammen med familien, end man gør de andre 51 uger af året. For nogle kan det betyde, at der rippes op i gamle konflikter, irriterende mønstre eller det kan skabe fornyet vrede eller skuffelse. Er det noget, som du kan genkende?
Det er en klassiker ved komplicerede familieforhold, at julen giver anledning til svære tanker eller tunge følelser. Nogle tænker desværre, at de ’bare skal overleve’ en uge.
Hvad kan du gøre?
Hvis et konfliktfyldt familiebillede er din virkelighed, så kan det være smart at lægge en plan, hvor du passer bedst muligt på dig selv. Hvis du aflyser det hele, skaber du sikkert kun andre problemer, så det er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Prøv derimod følgende:
1. Læg en plan i juleferien og begynd at handle på den så hurtigt som muligt. Det er helt okay, at det er svært – det er ikke lig med, at det er forkert.
2. Begræns omfanget af samvær med familien. Det har du kontrol over. I stedet for at ses fx 3 eller 5 dage, så nøjes med 1 dag eller overnatning eller kun 2- 3 dage. Jo flere dage, jo mere anstrengende kan det blive for dig. Og juleferien skal jo også gerne føles lidt som ferie.
3. Accepter at du måske inderst inde er skuffet over din situation eller over din familie. Din familie er et vilkår. Du kan og skal ikke lave dem om, men du kan have stor indflydelse på dem. Det du kan gøre, er at skrue dine forventninger ned. Den er måske svær. Det vil naturligvis give dig en sorg, som du skal have lov til at mærke, men du vil ikke blive lige så skuffet hvert eneste år.
4. Lav også andre planer. Det er noget du har stor indflydelse på. Sørg for at der også bliver tid til andre ting i julen end din familie. Lav nogle aftaler med gode venner. Hvis du bor sammen med kæreste eller/og barn, så sørg også for tid til bare jer. Sørg for at holde ferie for dig, ikke kun med familien. Overvej at skabe dine egne juletraditioner, måske bliver familie-julefrokosterne bygget ud med nye juletraditioner med vennerne?
Hvis julen forstærker ensomhedsfølelse eller tristhed
Hvis du kigger på de sociale medier og får fornemmelsen af, at alle andre har det fantastisk og idyllisk, så kan det gøre ondt. Også selv om du ved, at de sociale medier giver et falsk billede af virkeligheden.
Hvis livet gør rigtig ondt på et overordnet plan, hvor du grundlæggende føler dig ensom, ikke god nok eller helt synes livet mangler mening – så vil lyden af bjældeklang og julerytmer nok ikke gøre dig glad, men minde dig om alt det, du gerne ville have var anderledes.
Hvad kan du gøre?
Hvis du på et helt grundlæggende plan føler dig ulykkelig eller ked af dit liv, så skal du kigge på, hvad der skal ændres. Og du skal søge hjælp. Prøv fx følgende, som du selv kan have kontrol over:
1. Brug juleferien til at tænke over, hvad der skal være anderledes fra det nye år af. Hvilket første trin vil du tage, for at det kan ske? Hvad er det næste?
2. Beslut dig for, hvem du vil spørge om råd hos. Det kan være en ven, en partner, en psykolog eller et familiemedlem. Eller flere af dem. Det afgørende er, at du gør noget.
Julen og stress
De fleste mennesker oplever, at julen kan være stressende i en eller anden grad. Hvis du befinder dig et sted i livet, hvor du i forvejen er stresset og overbelastet, så kan december godt gøre den oplevelse værre.
Hvad kan du gøre?
1. Prioriter. Et første punkt i enhver stressbehandling er at skære ned på mængden af opgaver og pres. Uanset hvad din stresstærskel er, og hvad du synes den burde være, så er den nok overbelastet. Vælg noget fra fx antallet af dage eller timer du skal være social med familien. Du kan ikke tilfredsstille alle, hvis du selv bliver mast af det.
2. Lav en liste over ting, du finder stressende i juletiden. Måske er der en ligegyldig julerengøring, du kan framelde dig, eller måske kan du nøjes med at købe småkager i stedet for at bage dem eller aftale, at I kun køber gaver til børnene.
3. Lav en liste over de ting, du synes giver dig glæde i julen. Overvej, om du kan fylde mere ind i dit liv fra denne liste og slette nogen af dem fra listen ovenover.
Nu er det jul – og nu SKAL vi hygge os
Der er tit tårnhøje forventninger til, at julen per definition skal være hyggelig. Ligesom der er et næsten usagt krav om, at nytårsaften bare SKAL være sjov og storslået. Der er bare ingen, der kan hygge sig på kommando. Man kan ikke kontrollere sine følelser, så man helt sikkert oplever at hygge sig. Det kan give den modsatte effekt, hvis man har store krav og forventninger – så er det også lettere at blive skuffet. Det kan måske oveni stresse dig bare ved tanken om, at det ikke lykkes med al den hygge.
Hvad kan du gøre?
1. Drop tanken om, at du kan kontrollere dine følelser. Lad følelserne passe sig selv. De er et vilkår ligesom solhverv og forsinkelser i togtrafikken. Det er ikke sikkert, at den 24. december bliver hyggeligere end den 17. eller den 26. Og nogen hygger sig måske mere eller mindre end andre.
2. Skru dine forventninger til julen ned. Skal du vinde mandelgaven for, at det bliver hyggeligt? Er det ikke okay, at tante og onkel vrisser af hinanden? Det er jo næsten en juletradition. Tænk over, at der kommer flere ferier end denne juleferie, og julen kommer tilbage igen næste år. Og dem har du måske endnu mere indflydelse på.
3. Vær sød ved andre. Gør dig umage for at gøre dem glade. Det smitter. Og imens kan dine følelser passe sig selv. Måske de ligefrem hygger sig lidt 😊
Vi vil gerne ønske dig en rigtig glædelig jul. Hvordan det end ser ud for dig, pas godt på dig selv.
Sommerhøjskolen er for dig, der er berørt af stress, angst, depression eller bipolar lidelse –
Del nyhed
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din enhed, og de hjælper os med at analysere webtrafik og tilpasse indhold. Ved at fortsætte med at bruge vores hjemmeside accepterer du vores brug af cookies. Du kan ændre dine cookie-indstillinger når som helst. Privatlivspolitik og cookies
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
