Kvinder rammes af depression næsten dobbelt så ofte som mænd ifølge de officielle tal fra Sundhedsstyrelsen. Forskning peger på, at hormonelle udsving i livsfaser som pubertet, graviditet og overgangsalder kan øge sårbarheden. Samtidig kan psykosociale belastninger som arbejdspres, omsorgsansvar og samfundets forventninger forstærke den biologiske effekt. Anbefalingen er at se på sammenhængen mellem kroppens biologiske forandringer og den mentale sundhed, lyder det fra forskere.
Illustrationsfotos: Alle billeder er modelbilleder
Af Marie Schultz
Kender du følelsen af, at alting virker livløst og gråt, som om verden har mistet sine farver? At være fuldstændig drænet for energi uanset hvor meget du sover – eller måske kan du slet ikke finde ro nok til at falde i søvn. Denne tilstand kan cirka dobbelt så mange kvinder som mænd nikke genkendende til. Depression rammer kvinder langt hyppigere end mænd. 15–25 % af kvinder og 7–12 %* af mænd rammes af depression på et tidspunkt i livet, oplyser Sundhedsstyrelsen. En del af forklaringen på de højere tal for kvinder kan ligge i, at deres hormonelle udsving forstærker risikoen for depression. Det er dog vigtigt at pointere, at det er komplekst, hvad der fremkalder en depression, men de hormonelle udsving kan være en af årsagerne.
– Hidtil har man primært forsket i mandekroppen og har derfor ikke haft blik for, hvor stor en påvirkning hormonerne har på kvindekroppen. Kvinders hormoner er mere komplekse, og det gør dem mere sårbare i forhold til depression. På den måde adskiller de sig fra mænd, og hormonerne har en stor rolle at spille, når det kommer til kvinders risiko for at få depression, siger forsker ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital i Odense, Mette Bliddal.
Det bliver bakket op af Lars Vedel Kessing, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor ved Københavns Universitet.
– Kvinders hormonniveau svinger mere end hos mænd. Hormoner påvirker hjernens funktion direkte, blandt andet serotonin- og andre nerve-transmittersystemer, som har betydning for humør og stressregulering. Så hjernens funktion ændres også afhængig af det svingende hormonniveau og øger i nogle perioder sårbarheden for depression, siger Lars Kessing.
* Det bør dog nævnes, at der sandsynligvis findes et mørketal for mænd, da de generelt søger hjælp sjældnere og samtidig har en ca. tre gange højere selvmordsrate end kvinder, hvilket betyder, at flere tilfælde af depression kan forblive uopdagede og uregistrerede. Samtidig viser depression hos mænd sig ofte anderledes end hos kvinder og kan komme til udtryk gennem øget vrede, udadreagerende adfærd, misbrug eller arbejdsnarkomani frem for tydelig tristhed.
Livsfaser hvor kvinder er ekstra udsatte:
Puberteten. Når menstruationscyklussen etableres, øges risikoen for psykisk mistrivsel, og nogle piger oplever markante humørsvingninger knyttet til cyklussen.
I de år hvor kvinder får menstruation lever mange med cyklusbetingede symptomer. For en del er der tale om PMS, og for nogle en mere alvorlig form – præmenstruel dysforisk lidelse (PMD). En kvinde med regelmæssig cyklus kan derfor opleve psykisk og fysisk påvirkning op til 12 gange om året.
Graviditet og fødsel. Efter at have født falder hormonniveauerne dramatisk, og risikoen for fødselsdepression opstår.
Overgangsalderen. Under menopausen svinger og falder østrogenniveauet, hvilket kan medføre søvnforstyrrelser, hedeture og ændret humør, og hos nogle ændrer det sig til egentlig depression.
Gynækologiske lidelser forstærker risikoen
Ud over de hormonelle livsfaser peger forskningen også på, at gynækologiske lidelser kan øge risikoen for depression. Smerter og udmattelse belaster hverdagen, og mange kvinder går med symptomer i årevis, før de bliver udredt.
Tilstande som endometriose (en kronisk, smertefuld sygdom, hvor væv, der minder om livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen, f.eks. på æggestokke eller blære) opdages i gennemsnit først 8–10 år efter de første symptomer. For Mette Bliddal er det et tegn på, at belastning over tid spiller en væsentlig rolle, og at der er brug for at tænke mere helhedsorienteret i sundhedsvæsenet:
– Vi har været tilbøjelige til at tænke somatik og psykiatri i to søjler. Men det er jo sund logik, at hvis vi har det dårligt fysisk, så påvirker det også vores mentale helbred, siger hun.
Fertilitetsbehandling: Et nyt forskningsområde
Mette Bliddal og kolleger undersøger i et nyt forskningsprojekt, hvordan fertilitetsbehandling påvirker kvinders fysiske og mentale helbred. Kvinder i fertilitetsbehandling befinder sig ofte i en følelsesmæssigt sårbar situation.
– De står i en situation, hvor de ikke kan få det, de ønsker sig allermest. Og samtidig får de store mængder hormoner. Vi ved faktisk ikke nok om, hvordan det påvirker deres mentale og fysiske helbred på både kort og langt sigt, siger hun.
Samspillet mellem hormoner og sociale vilkår
Selv om hormoner spiller en central rolle, handler kvinders psykiske sårbarhed ikke kun om biologi. Belastning er et gennemgående tema. At få tvillinger øger f.eks. risikoen for fødselsdepression – ikke kun hos mødre, men også hos fædre, hvilket viser, at det handler om andet end hormoner. Det peger på, at livsomstændigheder, ansvar og stress også er afgørende faktorer.
Lars Kessing peger på, at kvinder og mænd fortsat lever forskellige liv også i Danmark. Kvinder gennemgår naturligvis graviditet og fødsel, men tager fortsat ofte også større ansvar for børn og hjem. Samtidig er kvinder overrepræsenteret i omsorgsfag med skiftende arbejdstider og højt følelsesmæssigt pres – forhold der i sig selv øger risikoen for depression. Samfundets forventninger til kvinder gennem livsfaserne kan også fungere som vedvarende stressorer.
Analyser fra tænketanken Equalis viser desuden, at kvinder oftere arbejder deltid, har lavere indkomst og flere fraværsdage ved barns sygdom, hvilket samlet giver en større belastning. Ifølge Lars Kessing opstår kvinders øgede sårbarhed ofte i samspillet mellem flere faktorer, og når hormonelle udsving møder højt omsorgsansvar, arbejdspres eller søvnmangel, kan belastningen forstærkes.
– Kvinders sårbarhed opstår således i spændingsfeltet mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, lyder det fra Lars Kessing.
Behov for en ny tilgang
Både Mette Bliddal og Lars Kessing peger på et fælles behov for at tænke kvinders fysiske og mentale sundhed tættere sammen
– Når en kvinde henvender sig med underlivssmerter, bør man også spørge ind til hendes mentale trivsel. Og omvendt: Kommer hun med depressive symptomer, bør man spørge, om de kunne hænge sammen med hormonelle udsving, lyder det fra Mette Bliddal.
– Der er ikke tvivl om, at vi indenfor psykiatrien kan blive bedre til at spørge kvinder med depression om hormonelle udsving, siger Lars Kessing.
Er du i tvivl om, du har en depression? Kontakt din læge.
