Af Thomas Bergkvist
Elsebeth er psykologistuderende og ny frivillig gruppeleder i DepressionsForeningens gruppe for kvinder i Aalborg. Her er hun med til at skabe et trygt fællesskab, hvor kvinder kan mødes i øjenhøjde, spejle sig i hinandens erfaringer og mærke, at de ikke står alene.
Hvad var det, der gjorde, at du fik lyst til at engagere dig som frivillig i netop DepressionsForeningen?
– I noget tid havde jeg tænkt, at jeg gerne ville lave frivilligt arbejde, som også havde relevans for mit studie. Jeg læser psykologi og interesserer mig meget for mennesker og mental sundhed. Det giver god mening for mig at møde andre i øjenhøjde og være med til at skabe et trygt fællesskab. Jeg begyndte med min medstuderende Mille, som også havde lyst til at være med. Nu er vi en del af gruppelederteamet sammen med Gitte og Mariann, som også var med, sidst KvindeRum kørte.
Hvordan vil du beskrive KvindeRum for en, der ikke kender gruppen?
– KvindeRum er først og fremmest et fællesskab med fokus på trivsel, nærvær og et trygt rum. Vi mødes i Café HØK i Aalborg, hvor man kan møde andre kvinder, være sig selv, tale om det, der fylder, og bare have det hyggeligt sammen.
Vi veksler mellem aftener, hvor vi sidder sammen og snakker, og aftener med en aktivitet, en gåtur eller en oplevelse. Som gruppeledere kommer vi med idéer, men deltagerne er også med til at forme, hvad vi skal lave. Samtidig prøver vi at finde aktiviteter og ture, som ikke koster for meget, så alle har mulighed for at være med.
Hvorfor er det vigtigt med en gruppe som KvindeRum?
– Det kan være svært at finde nye fællesskaber som voksen, især hvis man ikke har et arbejde, en uddannelse eller fritidsaktiviteter, hvor man naturligt møder nye mennesker. Derfor tror jeg, der er brug for steder, hvor man kan komme, uden at man allerede skal kende nogen.
Noget af det vigtige ved KvindeRum er muligheden for at spejle sig i andre. Man behøver ikke have oplevet præcis de samme ting for at kunne genkende noget af sig selv i det, andre fortæller. Det kan gøre en forskel at opdage, at man ikke er den eneste, der har bestemte tanker eller oplevelser.
Er der en særlig oplevelse fra KvindeRum, som har gjort indtryk på dig?
Til vores første møde var der en deltager, som også havde været med, sidste gang KvindeRum eksisterede. Hun fortalte, at hun i perioden, hvor gruppen havde været på pause, havde oplevet en form for social stilstand, fordi hun savnede tilbud og fællesskaber for mennesker i hendes aldersgruppe.
Det gjorde indtryk på mig, fordi det meget konkret viste, hvor meget sådan et fællesskab kan betyde. Nogle kommer måske for at få nogen at tale med, mens andre gerne vil lidt mere ud eller lære nye mennesker at kende. Man kan komme med forskellige behov, men jeg tror, det betyder meget at have et sted, hvor man føler, man hører til.
Hvad gør det ved én at høre andre dele deres personlige historier?
Man får indblik i andre menneskers liv og erfaringer, som man ellers måske aldrig var stødt på. Det kan være oplevelser med psykisk sårbarhed, søvnproblemer eller mødet med sundhedssystemet, men også mere personlige ting om, hvordan forskellige udfordringer påvirker hverdagen.
Det gør også indtryk, når mennesker hurtigt viser stor tillid og fortæller åbent om noget meget personligt. På den måde kommer man tættere på hinanden. Her betyder spejlingen også meget: Nogle gange kan man genkende sig selv i det, der bliver sagt, og andre gange får man et helt nyt perspektiv.
Du læser psykologi. Hvordan spiller din faglighed sammen med din rolle som frivillig?
Mit studie giver mig selvfølgelig noget viden om blandt andet psykisk sårbarhed og forskellige problemstillinger, og det kan give mig en bredere forståelse. Jeg er nok også meget opmærksom på, hvordan man lytter til mennesker, og hvordan man svarer, når nogen fortæller noget personligt.
I KvindeRum er jeg dog ikke i rollen som psykolog. Det er ikke behandling eller terapi. Min rolle som frivillig er at være med til at skabe et trygt rum og et fællesskab, hvor deltagerne kan møde hinanden som mennesker.
Hvad tror du, kvinderne især får ud af at mødes med andre, der forstår, hvad de går igennem?
Jeg tror især, at de kan opleve genkendelighed og spejling. Det kan være en lettelse at høre andre sætte ord på noget, man selv kender, og opdage, at man ikke er alene eller anderledes.
Selv med meget forskellige historier kan man relatere til hinandens følelser og oplevelser. Man kan også få et nyt perspektiv på sin egen situation, når man hører, hvordan andre oplever og håndterer ting.
Hvad håber du, at deltagerne går hjem med efter en aften i gruppen?
Først og fremmest håber jeg, at de går hjem med en god følelse af at have været en del af et fællesskab. Måske også med en følelse af lettelse eller et nyt perspektiv på noget, der fylder i deres eget liv.
På længere sigt håber jeg, at KvindeRum kan være med til at mindske ensomhed og skabe relationer mellem deltagerne. Det ville være dejligt, hvis nogen finder nye veninder eller oplever et sammenhold og et sted, hvor de har lyst til at komme igen.
Hvad ville du sige til en kvinde, der overvejer at komme i KvindeRum, men som er nervøs for at tage det første skridt?
Jeg ville sige: Kom forbi og prøv det af. Der er ingen binding, og man behøver ikke på forhånd vide, om det er noget for en.
Det kan selvfølgelig føles grænseoverskridende at møde op et nyt sted, hvor man ikke kender nogen – men vi er åbne, og vil gerne gøre det så trygt som muligt. KvindeRum er både samtaler, hygge, gåture og forskellige aktiviteter, så man behøver heller ikke komme med en forventning om, at man skal fortælle en masse personligt. Man kan starte med bare at være med.
