Fatema har gennem halvandet år været frivillig i DepressionsForeningen, hvor hun blandt andet står bag naturture og meditationer for unge og voksne. Med sit rolige nærvær og sin nysgerrighed på, hvordan naturen kan skabe ro og håb, hjælper hun andre med at finde små positive øjeblikke i en ellers svær hverdag. Hun ønsker at gøre en forskel – især for dem, der har det allersværest.
Af Anna Gaarn Jensen
Hvorfor blev du frivillig i DepressionsForeningen?
Jeg så et opslag på Facebook, hvor DepressionsForeningen søgte frivillige til en selvhjælpsgruppe. Det ville jeg gerne, fordi jeg som ergoterapeut møder mange mennesker, der er sårbare. Jeg har også kendskab til en del, som enten har en depression eller har symptomer, der minder om depression. Som frivillig ville jeg kunne gøre en forskel og fordybe mig i det endnu mere.
Hvad er dine opgaver som frivillig i DepressionsForeningen?
Ud over at jeg har været gruppeleder for selvhjælpsgruppen og hjulpet til i forskellige tilbud i Depressionsforeningen, planlægger jeg i dag naturture med forskellige øvelser.
Her lytter vi for eksempel til naturens lyde og fremkalder lyde med naturelementer som pinde og græsstrå. Meditation er også en del af mine ture. Jeg begyndte med bålmeditation og har nu også meditationer i naturen for unge, hvor jeg guider dem.
Hvad er det, naturen kan for dig eller for de mennesker, du møder i arbejdet?
Jeg synes, naturen kan mange ting. Man kan både lade op mentalt, stresse af og få ny energi, når man kommer hjem efter at have været ude. Det oplever jeg også, at dem, der deltager, gør – både på naturturene og til mindfulness. Mindfulness skaber en ro. En deltager sagde, at han aldrig havde oplevet at komme i den her ro-tilstand før. Jeg tror, det var fordi, jeg startede med at sige, at tanker må være der, og man bare kan bemærke dem i stedet for at bekæmpe dem.
Hvad giver det dig at være frivillig i DepressionsForeningen?
Når deltagerne er ude i naturen, får de en god oplevelse og kommer hjem med nogle positive følelser, som de kan tage med i en hverdag, som kan være svær. Det gør mig glad at kunne hjælpe andre, og jeg bliver også klogere på mig selv. Jeg oplever, at det handler om at møde mennesker, lytte til, hvad de har på hjerte, og anerkende, at de faktisk har det dårligt. Samtidig vil jeg gerne finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe dem endnu mere – hvordan man bliver bedre til at støtte dem, der er depressive.
Hvorfor synes du, det er meningsfuldt at hjælpe andre?
Det betyder noget for mig at kunne være der for dem, der har det svært. At jeg kan være med til at give dem et sted at komme eller nogle tilbud, som kan gøre en forskel. Jeg oplever, at deltagerne selv siger, at de har fået noget positivt ud af det – bare det at gå og lytte eller se en fugl eller en blomst. Jeg lavede på et tidspunkt en bålmeditation, og vi gik en tur, både en vandretur og en stille tur. Til sidst samlede vi os, og deltagerne klappede alle sammen, fordi det havde været en så god oplevelse, og de ville gerne takke mig for, at jeg havde givet dem den. Det betød meget for mig.
Fatema er uddannet ergoterapeut og arrangerer ture i den nordjyske natur, fordi hun oplever, at naturen kan skabe ro. Hun planlægger især ture for unge og mindfulness-aktiviteter, som blandt andet inkluderer meditation i naturen med fokus på åndedræt.
Kan der være nogle svære situationer ved at være frivillig?
Der har været en deltager, der var selvmordstruet og talte om, hvordan hun planlagde at begå selvmord. Det endte med, at vi fik undervisning sammen med de andre frivillige i, hvordan man skal tackle sådan en situation, hvad der er vores ansvar, og hvordan man vurderer alvoren. Det var virkelig givende.
Hvilke politiske mærkesager synes du, at DepressionsForeningen skal prioritere?
Jeg tænker, at det er vigtigt at fokusere på forebyggelse, så man kan hjælpe mennesker med begyndende depressionssymptomer, før det udvikler sig til en svær depression. Det handler om at hjælpe dem, inden det ender med langvarig sygemelding.
