Julie har været frivillig på DepressionsForeningens sommerhøjskole to gange og har planer om at være med som frivillig igen i år. Hun har en baggrund i militæret og som højskolelærer og brænder for mennesker og fællesskaber.
Af Clara Lange Baerentsen
Hvorfor blev du frivillig på DepressionsForeningens sommerhøjskole?
Jeg faldt tilfældigt over et opslag på Facebook, som egentlig ikke råbte højt, men jeg blev nysgerrig og klikkede ind. Jeg savnede højskolemiljøet og fællesskabets magi, og jeg savnede at bidrage til, at nogen eller noget vokser – for jeg tror på, at fællesskaber kan noget helt særligt. Jeg ansøgte med det samme, for jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg gerne ville gerne give noget af min tid til det.
Hvad var det særlige ved sommerhøjskolen, der fangede dig?
Jeg havde jo ‘snydt lidt hjemmefra’ og vidste, at en højskole er den bedste rugekasse for udvikling. Jeg synes, det er så vigtigt, at et menneske ikke reduceres til dets udfordringer. Alle har evner, fortællinger og karaktertræk med sig, som gerne skal have lov til at fylde noget også. Jeg bliver altid berørt af at se mennesker udvikle sig eller opdage noget nyt om sig selv, og det ville jeg virkelig gerne være en del af.
Hvordan vil du beskrive sommerhøjskolen for én, der aldrig har været der?
På papiret er det en uges program med værksteder, udflugter, samlinger og faste spisetider – men i virkeligheden er det meget mere og andet end det. Mange finder spejling i hinanden og får mulighed for at slippe det, der tynger, for en stund og mærke, at de ikke er forkerte. Der er så meget forståelse og omsorg for hinanden i luften, gensidig støtte og mange gode samtaler. Det er lidt som en uges parallelsamfund. Det er totalt magisk.
Hvordan er stemningen og fællesskabet på sommerhøjskolen?
Den første dag er altid lidt sitrende, fordi de fleste lige skal finde deres ben – men allerede i løbet af det første døgn er der etableret et stærkt fællesskab, med både nye og gamle deltagere.
Jeg oplever, at deltagerne er enormt gode til at tage sig af hinanden og rumme hinandens behov – og så er de vanvittigt humoristiske og fulde af liv. Hvis nogen kom gående forbi, ville de nok ikke tænke, at det var DepressionsForeningen der afholder sommerhøjskole. For stemningen er præget af enormt meget glæde, lethed og humor. Højskoleugen og deltagerne bryder virkelig med mange af de stigmaer, der er omkring depression.
Hvad er dine opgaver som frivillig på sommerhøjskolen?
Som frivillig laver vi allesammen lidt af det hele, men jeg er særligt glad for opgaverne som ‘flyver’, hvor man er til rådighed og klar på en snak med deltagerne eller giver en hjælpende hånd. Også rollen som fotograf giver nogle rigtig gode oplevelser. Det kan være svært at fotografere mennesker, der ikke har det godt, men jeg er virkelig faldet for den opgave – for den handler om at se folk. Jeg kan også rigtig godt lide at stå for morgenaktiviteterne, hvor stemningen er særligt rolig, og der virkelig opstår nogle fine samtaler.
Det kan godt gå stærkt til tider med mange daglige opgaver – men jeg synes, at vi frivillige er gode til at hjælpe hinanden og tage over, hvis nogen er ved at være træt i syningerne eller sidder i en vigtig samtale med en deltager.
Kan det være krævende at være frivillig?
Ja, frivilligrollen kan godt være både fysisk og mentalt krævende, men er meget givende. Dagene er lange, og man kan sommetider ende i samtaler om tunge emner – så det kræver en vis robusthed og ydmyghed. For mig er det vigtigt at holde fast i, at jeg ikke skal ”fikse” nogen. Der er ingen behandling i det – og netop dét gør samtalerne så ligeværdige og magiske. Bare det at blive lyttet til og føle sig forstået kan have en enorm effekt.
Som frivillig er det også bare helt fortryllende at blive revet med ind i fællesskabet og blive lukket ind i så mange menneskers liv. Så alt i alt er det langt mere givende end krævende, vil jeg sige.
Hvordan er fællesskabet blandt de frivillige?
Fællesskabet blandt de frivillige er stærkt – og vi er alle drevet af det samme ønske, nemlig at skabe den bedst mulige sommerhøjskole for deltagerne, og det hjælper vi hinanden at komme i mål med. Vi er også gode til at være opmærksomme på hinanden og tilbyde hjælp – og det tror jeg faktisk er ret afgørende for, at hele maskineriet kører.
En anden frivillig beskriver frivilligholdet som en svane, der glider let hen over søen, mens benene pisker afsted under overfladen. Det er en meget rammende beskrivelse af, hvordan samarbejdet i kulissen er tempofyldt, og at vi trækker i samme retning, så det går glat.
Hvad tager du med dig, når sommerhøjskolen er slut?
Først og fremmest en kæmpe taknemmelighed. Det er ret unikt at blive lukket ind i en gruppe menneskers liv for en uge og være vidne til, at de blomstrer op på så kort tid og bliver en del af et rart og rummeligt fællesskab. Jeg tager også en helt masse historier med, som har berørt mig. Jeg tænker ofte på, hvordan det mon går deltagerne. Heldigvis fortsætter kontakten med og mellem deltagerne i en lukket Facebookgruppe, hvor mange er gode til at opdatere hinanden, både om sorger og glæder.
Hvad håber du deltagerne tager med sig, når sommerhøjskolen er slut?
Jeg håber sådan at deltagerne tager følelsen af ikke at være forkerte med sig hjem. At de tror lidt mere på, at de er meget mere end deres depression og psykiske udfordringer – og at de faktisk kan en hel masse.
Vil du anbefale andre at blive frivillige på sommerhøjskolen?
Absolut! Der sker virkelig noget helt særligt, når man giver tid, nærvær og opmærksomhed til et fællesskab af så mange skønne mennesker. Jeg vil også advare om, at det kan være stærkt vanedannende – de to forgangne år er jeg taget derfra med et brændende ønske om at vende tilbage.
Jeg kan helt få vand i øjnene af at tænke på alt det, vi – deltagere og frivillige – har skabt sammen. For sommerhøjskolen er noget, vi laver sammen – og ikke bare et sted, vi rejser til.
Sommerhøjskolen ‘Balance i Hverdagen’ finder sted den 28. juni – 4. juli 2026 på Nordfyns Højskole ved Bogense.
