Ny forskning: Depression er en af de største hjernesygdomme i Danmark

Hjernesygdomme – både neurologiske og psykiatriske – udgør en af de største sundhedsmæssige udfordringer i Danmark. En ny undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet har kortlagt forekomsten, dødeligheden og de økonomiske konsekvenser af 21 hjernesygdomme i Danmark fra 2015 til 2021. Studiet, der er udarbejdet af Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, giver et vigtigt indblik i, hvordan sygdomme som demens, slagtilfælde, Parkinsons sygdom og ikke mindst depression påvirker samfundet og den enkelte patient.  

Af Morten Ronnenberg Møller, generalsekretær i DepressionsForeningen

Hjernesygdomme rammer bredt – men depression er en af de mest udbredte
Blandt de mange hjernesygdomme, der blev analyseret i undersøgelsen, er depression en af de mest almindelige og dyreste. Mens neurologiske sygdomme som demens og slagtilfælde ofte rammer ældre, rammer depression bredt på tværs af aldersgrupper og har alvorlige konsekvenser for livskvalitet og samfundsøkonomi.

Ifølge undersøgelsen er depression en af de hyppigst diagnosticerede hjernesygdomme i Danmark. Den forekommer både som en selvstændig lidelse og i kombination med andre sygdomme. Den ses især blandt 18-55-årige, men ældre diagnosticeres også i stigende grad.

Depression koster samfundet vanvittigt dyrt
Depression har en af de største økonomiske byrder blandt hjernesygdomme, viser studiet. Omkostningerne løber op i astronomiske 130 milliarder kroner om året for depression alene, vurderer forskerne. Det er vanvittige tal, og selv om beløbet kun var en tredjedel, ville det stadig være mere end prisen på den langt mere omtalte ”grønne trepart”, der ”kun” koster 43 milliarder – og det er endda ikke om året, men over mange år.
Årsagerne er flere. For det første beregner studiet de indirekte omkostninger ved tabt arbejdsfortjeneste. Mange med depression har svært ved at opretholde fuldtidsarbejde, hvilket fører til øget sygefravær og tabt produktivitet. Det løber op i 104 mia. kroner om året. For det andet er der de direkte omkostninger ved øgede sundhedsudgifter. Behandling af depression kræver ofte længerevarende behandling med en kombination af medicin, terapi og eventuel psykiatrisk indlæggelse. De direkte omkostninger er 26 mia. kroner. Endelig er der de sociale omkostninger, som ikke er opgjort. Depression kan føre til nedsat livskvalitet, belastede familie-relationer og muligvis øget behov for social støtte.

Når depression følges af andre sygdomme
En af undersøgelsens markante fund er en oversigt over, hvor hyppigt depression optræder sammen med andre sygdomme, også kaldet komorbiditet. Et såkaldt ’heat-map’ viser, at depression hyppigst forekommer sammen med bipolar lidelse (ikke overraskende), men viser også en meget stor grad af gensidig forekomst sammen med adfærdsforstyrrelser (fx ADHD) og stress- og søvnrelaterede tilstande. Der er tillige en hyppig forekomst mellem depression og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom.  Befolkningsundersøgelser har vist, at depression er forbundet med en cirka 55 % øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom (Nationalt Videnscenter for Demens).

Hos DepressionsForeningen mener vi, at det understreger, at depression ikke alene er en alvorlig psykisk lidelse, men en sygdom der påvirker hele kroppen og bør behandles med en helhedsorienteret tilgang.

Brug for en større kanon
Når en sygdom koster samfundet milliarder om året, så er der behov for at sætte ind med en større indsats, end vi ser i dag. 10 milliarder kroner til den såkaldte ’psykiatriplan’ er fint – men det skal dække alle psykiske sygdomme og hele psykiatrien i mange år. Behovet for forebyggelse, bedre behandlingstilbud og en bredere forståelse af depressionens omkostninger og sammenhæng med andre sygdomme er tydeligt. Der er simpelthen brug for en større kanon, end den vi lige nu kæmper med.

Hos DepressionsForeningen håber vi, at undersøgelser som denne kan være med til at skubbe på for nødvendige ændringer i vores tilgang til sundhed – til gavn for de mange, mange tusinde danskere, der lever med depression hver dag. Og alle dem vi skal forebygge for, så de ikke får det. Det er på alle parametre en god ide.

Læs undersøgelsen ved at trykke på knappen nedenunder.