Efter flere år med depressioner og en bipolar diagnose, fandt Marius Nørup-Nielsen ro og stabilitet gennem søvnrutiner. Det krævede hårdt arbejde og sociale fravalg, men gevinsten er et liv med mere overskud og frihed.
Af Morten Ronnenberg Møller, Anna Gaarn Jensen og Samia Birchholdt
Allerede som 15-årig oplevede Marius depressive symptomer. Som 17-årig blev han indlagt første gang og fik diagnosticeret depression. Marius er i dag 48 år, og efter lidt ’diagnose-bingo’ fik han konstateret bipolar lidelse type 2. Sygdommen har givet ham mange udfordringer, især da han var i 20’erne.
– I de hypomaniske perioder var det et sandt arbejdsraseri med for lidt søvn. I de mere depressive perioder sov jeg enten for meget, eller jeg sov på de forkerte tider af døgnet. Begge dele havde jeg havde stor besvær af i mange år, fortæller Marius, som er ledig tekstforfatter.
Sygdommen gjorde det svært for ham at være stabil. Han havde vanskeligt ved at komme i gang med ting, og det var umuligt for ham at afslutte opgaver.
Gennem psykoedukation havde han erfaret, at søvn er afgørende for vores mentale velvære. Vores hjerne elsker rutiner og trives med, at vi gør ting på faste tidspunkter. Men en ting er at få det at vide, og noget andet er at handle på det. I 2012 blev han på Rigshospitalet rådet til at tage hånd om sin søvn, men gjorde ikke noget ved det der.
– Det var først, da en læge på ambulatoriet for affektiv lidelse et par år senere greb fat i mig, at jeg var klar til det, for da havde jeg prøvet medicin nok af alle slags. Lægen sagde, at ’hvis du kan det her med din søvn, så kan det virkelig gøre en forskel’.
Det kan betale sig for Marius at holde fast i sine faste søvnvaner. Her er han sammen med hunden Tove.
“Det er hårdt rugbrødsarbejde, men det virker”
Marius fik råd om at styre sin døgnrytme og afprøve, om otte timers søvn passede til ham. Jo flere timer før midnat, desto bedre. Han skulle gå i seng kl. 22 og stå op kl. 06, og han måtte ikke afvige fra det, selvom han ikke kom i seng til tiden dagen før. For Marius var det hårdt arbejde at opbygge den rutine.
– Jeg opdagede, at hvis jeg skulle gøre det, måtte jeg også tilpasse andre ting og gøre dem til rutiner. For eksempel min døgnrytme, at jeg spiste på faste tidspunkter, dyrkede motion og arbejdede på samme tidspunkt hver dag. Det vigtigste var, at det var gode vaner forstået sådan, at de indgik i et skema, som min hjerne kunne lide, og som alt sammen støttede min søvn.
Marius har fundet ud af, at det handler om at holde fast i sine vaner, selv når det kan være fristende at bryde dem.
– Jeg tænker, de fleste kan snyde lidt, men jeg bliver nødt til at holde fast.
Psykiateren, der gav det råd til Marius, har dog sagt, at man godt kan skubbe lidt til rytmen, når den er kørt ordentligt ind, men ikke ret meget og ikke for tit.
En gevinst – også for de nærmeste
Nogle kalder det søvnhygiejne, og det er ikke et ord, som plejer at sætte gang i en fest. For mange bliver det opfattet som provokerende, hvis der ikke er plads til spontanitet i livet. Det oplevede Marius også.
– Når man takker nej til en koncert, springer en fest over og samtidig siger, at man får mere ud af livet, kan det være svært for andre at forstå. Men jeg er blevet mere kreativ, har fået mere overskud og er blevet et rarere menneske at være sammen med. At læne sig ind i faste strukturer og rutiner har sine omkostninger, men det giver også en enorm tryghed.
Marius forklarer, at når du får lagt tingene i et skema, frigør du dig selv og får mere energi. Tiden og kvaliteten du vinder, opvejer det, du eventuelt går glip af. Han sørger stadig for at se venner og tage en øl – bare ikke så sent.
– Rutiner lyder kedelige, men det er de ikke. Søvn på hygiejnefacon giver færre udsving og min sygdom styrer mig ikke længere. Om det skyldes medicin, terapi eller rutiner, kan jeg ikke sige, men forbedringen kom, da jeg fik styr på søvnen.
Ifølge Marius har det en pris at sætte søvn på skemaet. Det kan gøre det sværere at møde nye mennesker – især romantisk, fordi meget socialt foregår sent. Koncerter ligger om aftenen, og parforhold plejes ofte, når børnene sover. Det kræver, at man kompenserer.
– Det koster noget at leve så regelmæssigt, men når man opdager værdien, er man villig til at finde andre løsninger, siger Marius, der ikke har været indlagt, siden han ændrede sin døgnrytme for over ti år siden.
Og som Marius udtrykker det, så vinder de pårørende også ved livsomlægningen.
– Mine nærmeste får nemmere ved at genkende det menneske, de holder af. De vil garanteret skrive under på, at det er bedre, og at et liv med søvnrutiner alt i alt er en klar gevinst.
Vil du sove bedre om natten? Læs mere her:
