GØR EN FORSKEL

Frivillig rådgiver på DepressionsLinien

Vil du være med til at støtte mennesker, som er ramt af depression eller bipolar lidelse og deres pårørende? Har du erfaring med at tale med mennesker og mulighed for at tage to vagter om måneden? Så er du måske en af DepressionsLiniens nye rådgivere!

Depression er en folkesygdom og rammer hvert år rigtig mange danskere. På DepressionsLinien bliver vi kontaktet af mennesker, som er bekymret for, om de har en depression og ikke ved, om de skal tage det alvorligt, og hvad de skal gøre. Andre ringer til os, fordi de har været ramt gennem længere tid og kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen. Pårørende ringer, fordi de vil gerne vil vide, hvordan de bedst kan hjælpe deres kære samtidig med, at de også passer på sig selv.

Som frivillig rådgiver er du med til at rådgive og støtte mennesker, der har det svært – ved at lytte, støtte dem i at finde ro og klarhed og i at få øje på nogle realistiske handlemuligheder.

Rådgivningen har åbent alle hverdage kl. 19-21 og er akkrediteret af RådgivningsDanmark.

Hvem kan blive frivillig rådgiver hos os?

Din baggrund kan se ud på mange forskellige måder. Det kan fx være at:

  • Du selv eller en, du holder af, har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet.
  • Du har viden/erfaring med depression eller bipolar lidelse fra dit arbejdsliv eller uddannelse.
  • Du for nyligt er gået på pension og ønsker at bruge noget af din tid på noget meningsfuldt.

 

Det vigtigste er, at du har lyst til at støtte mennesker, der er berørt af depression eller bipolar lidelse, enten som ramte og pårørende.

Vi forventer at du:

  • Minimum er 22 år da vores brugere er sårbare mennesker
  • Er god til at lytte og tale med mennesker og kan være i svære samtaler
  • Har det godt og har overskud til at støtte andre, hvis du selv har været ramt
  • Har mulighed for at tage to vagter pr. måned af 2,5 timers varighed på hverdagsaftener
  • Kan deltage i vores introduktionsforløb, som foregår online og ved fysisk fremmøde
  • Er indstillet på at deltage i efteruddannelsesaktiviteter 2-4 gange om året

 

Hvad får du ud af at være rådgiver hos os?

Som frivillig rådgiver:

  • Er du med til at gøre en afgørende forskel for mennesker, der står i en meget svær situation
  • Styrker du dine evner til at skabe retning og udvikling i en samtale
  • Får du stor indsigt i hvordan depression og bipolar lidelse ser ud og påvirker menneskers liv
  • Får du et grundigt introduktionsforløb, som klæder dig godt på til rollen som rådgiver
  • Får du efteruddannelse, sparring og supervision, så du kan udvikle dig som rådgiver
  • Bliver du en del af et engageret fællesskab af frivillige, der støtter hinanden og har det sjovt sammen
  • Besvarer du opkaldene hjemmefra, så du ikke skal bruge tid på transport

 

Lyder det som noget for dig? Så udfyld formularen herunder for at ansøge eller stille spørgsmål.

1Motivation
2Kontaktinformation

Ansøgning

Udforsk vores frivilligområder

Som frivillig i DepressionsForeningen kan du være med til at gøre en positiv forskel for en masse mennesker. 

En hånd holder en telefon udenfor.

Frivillig på DepressionsLinien

Er du god til at lytte, og ønsker du at bruge dine egne erfaringer med depression eller bipolar lidelse i samtaler med andre sygdomsramte og pårørende?

Frivillig på SocialrådgiverLinien

Er du uddannet socialrådgiver eller er i gang med at blive det? Kender du lidt til depression og bipolar lidelse og de sagsbehandlingsproblemer, der hyppigt opstår i kølvandet på disse sygdomme?

Frivillig kommunikations medarbejder

Er du kreativ, og har flair for formidling? Har du lyst til at udvikle spændende indhold til vores platforme? Bliv en del af vores kommunikationsteam!

Naturfrivillig

Elsker du at være i naturen og dele dens glæder med andre? Har du lyst til at skabe fællesskab gennem spændende ture i grønne omgivelser?

Frivillig i social café

Er du god til at lytte og til at skabe en hyggelig atmosfære? Så skal du overveje at blive frivillig i vores sociale cafeer: Café Blom i København, Café Høk i Aalborg, Café ODA i Odense eller Café ODA i Aarhus.

Leder af selvhjælpsgruppe

Er du imødekommende og god til at give plads? Har du lyst til at skabe et unikt rum, hvor mennesker med depression, bipolar lidelse og deres pårørende kan møde ligesindede?

Event-frivillig

Vil du være med til at skabe interessante og inspirerende events? Har du lyst til at gøre en forskel og skabe gode oplevelser for andre?