Mød en frivillig – Jonas Starklint

Jonas Starklint er for anden gang frivillig gruppeleder i DepressionsForeningen, hvor han er med til at skabe et trygt fællesskab for unge med depression eller depressive symptomer. Han arbejder for at give deltagerne et rum, hvor de kan spejle sig i hinanden og opleve, at de ikke står alene.

Af Anna Gaarn Jensen

Hvorfor blev du frivillig i DepressionsForeningen?
Jeg har en god kammerat, Frederik, som jeg går på studie med. Han arbejder som studentermedhjælper i DepressionsForeningen og spurgte, om jeg havde lyst til at være frivillig i gruppeforløbet for unge. Det lød utrolig spændende, så jeg sagde ja. Det har været så fedt, at jeg er blevet ved.

Hvad er dine opgaver som frivillig i DepressionsForeningen?
Jeg er gruppeleder i Blom Ung i København, som er DepressionsForeningens tilbud for unge mellem 20 og 30 år, der har depression eller depressive symptomer, som fx nedtrykthed, energiforladthed og nedsat interesse. Vi faciliterer møderne, tager imod deltagerne og holder korte temabaserede oplæg. Vi snakker løbende om, hvordan vi bedst støtter deltagerne, og om der er noget, vi skal være særligt opmærksomme på.

Hvad får du personligt ud af at være frivillig?
Når vi i slutningen af ugen spørger deltagerne, hvordan det er gået siden sidst, og nogle så siger: “Wow, det her har hjulpet mig meget mere, end jeg troede”. Det gør mig utrolig glad, og den følelse kan jeg bære med mig hele weekenden. Jeg har selv oplevet at være depressiv og tænker, at sådan et forløb ville have hjulpet mig dengang. Jeg har fundet ud af, at der er mange måder at opleve depression på – og at vi ikke altid har svarene.

Sammen med Frederik Askvold Woldiderich leder han et otte ugers gruppeforløb for unge mellem 20 og 30 år.

Er der en oplevelse, som har gjort særligt indtryk på dig?
Vi havde en deltager, der næsten rørte mig til tårer. Det var en mand på 30 år, som fortalte, at han havde været igennem mange behandlingsforløb, men at han aldrig før havde snakket så oprigtigt med nogen, der virkelig forstod ham. Og her sad vi — to frivillige, ikke “rigtige” behandlere. At han kunne sige det, syntes jeg var enormt rørende. Vi er der jo, fordi vi har lyst, ikke fordi vi får penge for det.

Kan der være nogle svære situationer ved at være frivillig?
Frederik og jeg taler meget om, hvordan vi kan forberede os på at håndtere de svære situationer. Vi oplevede en deltager, som blev meget berørt foran alle og tog hende med ind ved siden af, så hun kunne få en pause. Det påvirkede selvfølgelig stemningen, men vi kom godt igennem det sammen, og de andre i gruppeforløbet var rigtig forstående og gode til at sige: “Det er helt okay, og fedt at du kommer igennem det”.

Har du lært noget af at være frivillig?
Helt sikkert. Jeg har fået en større forståelse af, at det er helt almindelige mennesker, der går rundt med det her (depression). Jeg har tidligere kun haft mig selv at spejle mig i, og jeg ser mig jo som en helt normal person – men jeg har også døjet med det. Det er bare ikke noget, man taler højt om, fordi det er så sårbart og stadig lidt tabubelagt – men det er jo egentlig underligt, at vi behandler det sådan.

Hvordan tror du, at gruppeforløbet kan hjælpe de unge på længere sigt?
En deltager sagde noget, jeg synes var et virkelig godt mantra – en opsummering af, hvad det her faktisk hjælper folk med: At se nogen på sin egen alder, i sin egen situation giver en følelse af: “Hey, jeg er faktisk ikke alene. Det er ikke mig mod verden.” Det hjælper dem med at se, at der er håb.

Er der nogle politiske mærkesager, du synes DepressionsForeningen bør prioritere fremover? 
Der skal være kortere ventetid til psykologhjælp: Jo længere tid der går, jo værre bliver det. Man mister modet, hvis man skal vente et år, før man kan få hjælp.

Læs om Blom Ung her:

I Café HØK i Aalborg har vi også særskilte tilbud for unge. Dem kan du læse om her: