Hvordan kom du i gang med at være frivillig i DepressionsForeningen?

Jeg kom i kontakt med DepressionsForeningen for 15 år siden, da jeg besluttede mig for at prøve at være med i en gruppe, så jeg kunne møde andre, der levede med depression og bipolar lidelse. Det var en øjenåbner for mig, for i min omgangskreds kendte jeg ingen med psykisk lidelse. Så jeg var slet ikke vant til at dele noget, der for mig var så privat, men som i virkeligheden var helt almindeligt og menneskeligt. Fx mine mørke tanker, angst og selvhad. Det var rart og gjorde, at jeg i hvert tilfælde følte mig mindre sær.

Hvorfor er du frivillig i netop DepressionsForeningen?

Jeg har lidt af depression i store dele af mit liv.

Hvorfor valgte du netop dette arbejde?

Jeg ved, at mennesker med depression er en patientgruppe, der i sagens natur – og i modsætning til eksempelvis kræftpatienter – generelt ikke har overskud til at kommunikere og stille sig frem i offentligheden. Derfor vil jeg gerne hjælpe, ved at bruge min faglighed som journalist til at styrke medlemmernes mulighed for at kommunikere og få viden om fx ny forskning.

Hvad er de største udfordringer i den opgave?

Psykisk lidelse er stadig tabubelagt, hvorfor det ikke altid er let at få kilder til at stå frem og fortælle om deres sygdom offentligt.

Hvornår er du glad efter en udført frivillig opgave?

Når jeg har sendt et udkast til en artikel til mine kilder, og de skriver tilbage, at jeg har formidlet deres ord på en god måde og skrevet en god artikel.

Hvad synes du er de vigtigste mærkesager inden for DepressionsForeningens område?

At nedbryde tabuet omkring psykisk lidelse, samt udbrede budskabet om, at man faktisk kan komme sig og blive velfungerende. Fx håber jeg, foreningen kan arbejde på at få ændret forsikringsselskabernes – og sygeforsikringen Danmark’s – praksis om, at mennesker, der har lidt af eksempelvis depression, livsvarigt er udelukket fra at tegne en sundhedsforsikring.