Søg
Close this search box.
Café Blom.

Bliv frivillig i Café Blom, en social café for mennesker med depression, bipolar lidelse eller angst

Om Café Blom

Café Blom er et fristed, der styrker social inklusion og peer-to-peer fællesskaber mellem mennesker med depression, angst, bipolar lidelse og OCD.  Vi støtter den enkelte i at komme sig på egne betingelser ud fra en recovery inspireret tankegang.
Som frivillig vil du være en støtte for dem, der har brug for en snak og samtidig være med til at komme med idéer til aktiviteter og arrangementer, der styrker de besøgendes recovery-proces.

At være frivillig i Café Blom indebærer at:

  • Give en tryg modtagelse for førstegangsbesøgende
  • Være tilgængelig for gæsterne, hvis de har behov for understøttende samtaler
  • Være med til at bevare den hyggelige, inkluderende og trygge stemning i caféen
  • Hjælpe gæsterne med at blive en del af fællesskabet i caféen
  • Tage minimum to vagter om måneden
  • Kunne være frivillig hos os, i minimum ét år

I rollen som frivillig får du:

  • Indflydelse på caféens udvikling – både fagligt og socialt
  • Frivilligkurser i bl.a. samtaleteknik og konflikthåndtering
  • Mulighed for at blive en del af en engageret frivilliggruppe
  • Læring om og kendskab til den recovery orienterede tilgang til psykisk sygdom
  • Erfaring med at yde støtte til mennesker, der har det svært
  • Et frivilligbevis når du har været frivillig hos os i ét år

 

Vores målsætning for Café Blom er at der i frivilliggruppen er en blanding af forskellige mennesker, i forskellige aldersgrupper og med forskellige professioner.
Lige nu leder vi især efter unge med en, eller studerende på en sundhedsfaglig uddannelse, en socialfaglig uddannelse eller en psykologiskuddannelse.
Dette skal dog bestemt ikke holde alle andre fra også at kontakte os og ansøge!

Café Blom ligger i Studiestræde 5, st. 1455 København K, 80 meter fra Vor Frue Kirke, få minutters gang fra Nørreport st. og Rådhuspladsen.

Vil du høre mere om at være frivillig i Café Blom kan du kontakte projektleder Frederik Brejl på 91 89 88 88 eller udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig.

Vi glæder os til at møde dig! 😊