Søg
Close this search box.

Aktivitet

HØK's køkken

Har du lyst til at finde glæden ved at lave enkel mad og bage enkle kager? 

Velkommen til vores aktivitet i køkkenet, for alle der er berørt af depression, bipolar lidelse, stress, angst eller OCD.

DE SVÆRE TANKER BLIVER LETTERE – når man er sammen om noget fælles

Café HØK, DepressionsForeningens sociale café i Aalborg, vil gerne skabe et rum, hvor vi samles om noget fælles, og hvor det er mennesket, og ikke sygdommen, der kommer på banen.

Heidi, som du måske kender fra Café HØK om mandagen, vil gerne dele sin glæde ved madlavning og bagning. Hver anden onsdag har du mulighed for at komme med Heidi i køkkenet i Café HØK, hvor hun finder enkle opskrifter og handler ind til et par hyggelige timer. 

Hvornår: onsdag i lige uger kl. 15-18 **Opstart d. 21/8** Der er seks mødegange

Hvor: Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg

Tilmelding: Der er plads til 5 deltagere, og tilmelding skal ske enten her eller til Heidi i Café HØK om mandagen

Det koster 15 kr. pr. gang at deltage og betaling skal ske, når du kommer til aktiviteten – enten kontant til Heidi eller på mobilepay 0056HK.