Søg
Close this search box.

Foredrag: “BUSTER” – om at miste og tegne sig ud af sorgen

Kom til et inspirerende foredrag med tegneren Rasmus Julius, der deler sin personlige rejse gennem sorg. Han viser, hvordan tegninger og kreativitet har givet ham et sprog til at bearbejde og udtrykke følelserne.

Den 3. januar 2013 mistede Rasmus Julius sin fem dage gamle søn, Buster. Familien var allerede midt i en sorg, da Rasmus præcis en måned forinden havde mistet sin far til kræft. Buster var et lys i mørket. Men sådan skulle det ikke være. 

I foredraget vil Rasmus dele sin oplevelse af at være midt sorgen, og hvordan han gennem kreativitet og tegninger skabte et sprog for sorgen. Han vil fortælle om arbejdet med tegneserien “Buster”, der blev begyndelsen på en proces, der hjalp ham videre. Undervejs vil han belyse sorgens nuancer, de tabuer man kan støde på og rejsen til ”sorgens anden side”.

Gennem arbejdet som tegneserietegner har Rasmus kunne sætte ord og billeder på følelser, der ellers har været svære at beskrive. I syv år gemte han sorgen væk og afslog hjælp, fordi han havde den opfattelse, at han var oppe på hesten igen. Han tog fejl, og arbejdet med “Buster” har hjulpet ham til at indse, hvor vigtigt det er at sætte fokus på sorg.

Med foredraget håber Rasmus på at kunne berøre og skabe forbindelser med mennesker.

Om Rasmus Julius
Rasmus Julius er efterhånden en garvet tegneserietegner med over 20 års erfaring i tegneseriebranchen. Han elsker den gode streg og ikke mindst også budskabet i selve tegningen. En tegning skal selvstændigt kunne fortælle en historie. Det er der, han vil hen, når han arbejder med sine ting.

Rasmus er udlært reklametegner i 1990 og har sidenhen arbejdet i den grafiske branche. Både som fastansat på bureauer og trykkerier. Siden 2017 som fuldtidsfreelancer.

Hvornår: Mandag d. 23. september kl. 16-18
Hvor: Café Blom, Studiestræde 5, st. 1455 København K
Pris: Gratis – tilmeld dig her på siden

Vi håber på at se dig!

Foredragsholder og tegneserie-tegner, Rasmus Julius

Begivenhedsinformation

Dato

september 23, 2024

Tid

Kl. 16:00 –
18:00

Sted

Studiestræde 5, st.
– 1455
København

Vigtig information

Tilmelding nødvendig

Tilmeld dig her