Søg
Close this search box.
Portrætbillede af Ryley Walker.

Konkurrence

Vind koncertbilletter til Ryley Walker – en international (bipolar) musiker gæster København. Den amerikanske musiker taler ud om selvmordsforsøg og bipolar lidelse – og gæster Danmark med to koncerter til juni

Efter et selvmordsforsøg i 2019 er den unge amerikanske musiker Ryley Walker tilbage på de europæiske landeveje. Til juni optræder Walker, der efter selvmordsforsøget har talt åbent om bipolar lidelse og mange års misbrug, i Danmark med to koncerter – og du kan vinde billetter til koncerten i København 10 juni

Historien er ikke ny. En ung musiker opnår succes, bliver rost af anmelderne, turnerer flittigt og får lov til at spille med sine egne musikalske helte, men en dag knækker filmen, og det der på overfladen ligner en succeshistorie, forvandler sig til et mareridt.

“At turnere er sjovt, det er et sus af glæde. Indtil det ikke er det længere. Det er noget folk alt for ofte glemmer”. Sådan sagde den amerikanske musiker Ryley Walker i et interview med kultursiden Uproxx i december 2019, samme år, hvor han havde forsøgt at tage sit eget liv. Selvmordsforsøget skete, mens Walker var på tour med en af sine egne idoler, den engelske folk-legende Richard Thompson. Det var en drøm for ham, men en kombination af et stadigt stigende misbrug af stoffer og alkohol, ensomheden på vejen og en følelse af fremmedgjorthed over for sin egen musik, førte altså til et ønske om at dø.

Efterfølgende har Walker stået frem i bl.a. interviewet med Uproxx og talt åbent om både selvmordet, misbruget og også om at være diagnosticeret med bipolar lidelse. Efter at have været på afvænning og gennemgået terapi er Walker tilbage. Dels med det nye album, Course in Fable, der ifølge ham selv handler om frelse, glæde og taknemmelighed. Han er også tilbage på landevejen i ædru form, og til juni giver han koncert i København og Aarhus.

10. juni kan han således opleves på Musikcafeen i København til en koncert præsenteret af ALICE. Dagen efter går turen til Radar i Aarhus. Læs mere om koncerterne her:

10/06, Ryley Walker, Musikcafeen/ALICE, København 11/06, Ryley Walker, Radar, Aarhus

VIND BILLETTER
Du kan nu vinde billetter til koncerten i København. ALICE udlover nemlig 2×2 billetter for DepressionsForeningen. Du skal blot besvare ét spørgsmål – senest den 3. juni kl. 12:

Hvad hed Ryley Walkers gennembruds-album fra 2015?

DELTAG HER:

Du kan lytte til Ryley Walker her.

Andre nyheder

Del nyhed