Søg
Close this search box.

FRIVILLIGJOB

Bliv frivillig i vores nye gruppeforløb

Støt mennesker ramt af depression eller bipolar lidelse

 

Leder du efter en mulighed for at gøre en forskel og samtidig styrke dit CV? Har du lyst til at skabe et støttende gruppefællesskab, der hjælper mennesker med depression og bipolar lidelse godt videre? Så er du måske den frivillige, vi leder efter til vores gruppeforløb.

I vores nye gruppeforløb kan du være med til at styrke deltagernes viden om sygdommene og formidle redskaber til at håndtere deres udfordringer. For nogle deltagere bliver gruppeforløbet også en vej til flere sociale relationer i deres liv.

Har du personlige relevante erfaringer eller en faglig baggrund i forhold til at tale med mennesker i en svær situation, er det en fordel, men ikke et krav. Gruppen mødes 8 gange i løbet af efteråret  i de byer hvor gruppeforløbet finder sted.

Som frivillig får du:

  • Mulighed for at gøre en forskel: Bidrag aktivt til at skabe håb og handlekraft dem, der har brug for det mest.
  • Støtte og træning: Du bliver klædt godt på til opgaven og får løbende støtte fra DepressionsForeningens sekretariat.

  • Et engageret netværk: Bliv en del af et netværk af dygtige og dedikerede frivillige og deltag i relevante kurser og arrangementer.

  • Styrkelse af dit CV: Få værdifuld erfaring inden for viden om mental sundhed, facilitering af samtaler, og gruppedynamikker, som vil være et stort plus på dit CV.

 

Vi leder efter dig, der:

  • Er rummelig, nysgerrig og har overskud til at støtte andre: Din evne til at lytte og støtte andre er vigtigere end din baggrund eller erfaring.
  • Er selvstændig og kan arbejde godt sammen med vores team: Du skal  koordinere med sekretariatet typisk via mail, tlf. eller online møde
  • Er respektfuld og kan arbejde ud fra DepressionsForeningens retningslinjer og værdier.

 

Dine vigtigste opgaver som frivillig er at:

  • Afholde et kort oplæg som afsæt for møderne(ca. 15 min)
  • Skabe gode, trygge rammer for gruppens møder
  • Facilitere støttende samtaler mellem deltagerne

 

Lyder det som noget for dig? Så udfyld formularen nedenfor. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Hanne Müller – telefon: 53 52 18 38 og E-mail: hanne@depressionsforeningen.dk

Tak fordi du overvejer at blive en del af vores indsats for at skabe håb og bedring for dem, der kæmper med depression og bipolar lidelse 💚