Bliv frivillig

Bliv frivillig i Café Blom

Bliv frivillig i Café Blom, en social café for mennesker med depression, bipolar lidelse eller angst 

Har du lyst til at gøre en konkret forskel for mennesker, der kæmper med mental sundhed?

Lige nu søger caféen nye frivillige, som har lyst til at hjælpe med at være en del af et recovery-fællesskab, og tage samtaler med dem, der har brug for en snak. 

I hjertet af Indre By ligger Café Blom, et aktivitetshus, hvor vi tilbyder åben café for mennesker med stress, angst, depression, bipolar lidelse og ocd. 

Vi søger dig, som har lyst til at:

  • Byde nye gæster velkommen og skabe en tryg første oplevelse
  • Være til stede for samtaler – både de lette og de svære
  • Bidrage til en rolig og inkluderende atmosfære
  • Hjælpe med praktiske opgaver som kaffe, åbning og lukning
  • Være med til at udvikle aktiviteter og styrke fællesskabet

Du bliver en del af et team på 2-3 frivillige pr. gang, og I løfter opgaven sammen.

Hvad får du som frivillig?

  • Sparring og fællesskab med andre frivillige.
  • Solid erfaring i gruppe- og én-til-én samtaler 
  • Løbende supervision, hvor du får faglig støtte, og mulighed for at udvikle dig i rollen som frivillig.
  • Frivilligkurser i bl.a. samtaleteknik og konflikthåndtering.
  • Indflydelse på caféens faglige og sociale udvikling. 


Vi forestiller os, at du:

  • Er stabil, rummelig og god til at lytte
  • Trives i et fællesskab og tager ansvar
  • Kan hjælpe til minimum to gange om måneden
  • Har mulighed for at deltage i supervision og frivilligmøder én aften om måneden

Det kan være, at du har personlige erfaringer eller en sundheds- eller socialfaglig baggrund. Vi ønsker at samle frivillige med forskellige perspektiver og erfaringer, som har lyst til at være værter for et fællesskab for mennesker, der har det svært.

Det praktiske

Café Blom ligger i Studiestræde 5, st., 1455 København K – få minutters gang fra Nørreport Station og Rådhuspladsen.

Caféen har åbent:
Mandag og onsdag kl. 14-18
Fredag kl. 15-18

Lyder det som noget for dig?

Kontakt projektleder Frederik Brejl på 91 89 88 88 (sms eller opkald), eller udfyld formularen nedenfor.

Vi glæder os til at høre fra dig 💛

Kontaktoplysninger