Frivillig Gruppeleder

Vil du facilitere samtaler og gøre en positiv forskel for unge med depression eller depressive tanker og samtidig få erfaring til dit CV? Så kan du blive en af vores frivillige gruppeledere.

DepressionsForeningen søger lige nu gruppeledere til vores forløb for unge mellem 18 og 30 år i vores ungetilbud ’Blom Ung’ med opstart i slut september. Gruppeforløbet har til formål at give deltagerne redskaber til at få det bedre, håndtere hverdagens udfordringer med depression og opleve et fællesskab med ligesindede. 

Du skal ikke behandle eller rådgive deltagerne. Din vigtigste opgave er at skabe et trygt rum og facilitere samtaler med udgangspunkt i vores færdige materiale, der blandt andet omhandler søvn, selvværd, netværk og relationer.  

Som gruppeleder får du:

  • Kompetencer inden for kommunikation, facilitering og relationsarbejde, som du kan tage med videre i studie- og arbejdsliv. 
  • Introduktion og løbende støtte fra DepressionsForeningens sekretariat.
  • To gruppeleder-makkere til sparring og gensidig støtte i hele gruppeforløbet.
  • Mulighed for at blive en del af et inkluderende netværk af frivillige i Blom Ung og deltage i relevante kurser og arrangementer.


Som gruppeleder vil du:

  • Facilitere støttende samtaler mellem deltagerne.
  • Afholde korte oplæg med afsæt i præsentationer, der er udviklet af DepressionsForeningen. 


Vi leder efter dig, som: 

  • Er mellem 25 og 40 år
  • Er positiv, initiativrig og mødestabil
  • Kan deltage i et indledende møde og herefter 8 gruppegange
  • Har en faglig relevant baggrund enten som studerende eller færdiguddannet. Vi forestiller os, at det fx kan være psykologi, pædagogik, sygeplejerske, lærer, pædagog, socialrådgiver eller lignende.


Tryk her og læs mere fra en tidligere gruppeleder

Praktiske oplysninger:

Tidspunkt: Gruppeforløbene foregår henover 8 torsdage (kl. 18.30-20.30). Vores næste gruppeforløb har opstart i slut september.

Sted: Vi mødes i Blom Ung, Studiestræde 5, st. 1455 Kbh. K.

Noget for dig?

Så udfyld formularen nedenfor.

Du er velkommen til at kontakte projektmedarbejder Louise Abildgaard på louise@depressionsforeningen.dk, hvis du har spørgsmål.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kontaktoplysninger

SOCIAL CAFÉ I KØBENHAVN

Om Blom Ung

I Studiestræde 5 i København K ligger Café Blom – et aktivitetshus for mennesker med depression, stress, angst, bipolar lidelse eller OCD.

Torsdag i lige uger omdannes huset til Blom Ung – et ungt, omsorgsfuldt og inkluderende fællesskab, hvor du kan møde andre unge mellem 20 og 30 år. 

Blom Ung inviterer inden for til sociale aktiviteter med strik og læsning, hvor du kan få et afbræk fra de svære tanker i hyggelige omgivelser. 

Derudover tilbyder vi også gruppeforløb, hvor du kan dele dine oplevelser med andre i et trygt og støttende rum, og få værktøjer til at håndtere dine udfordringer sammen med ligesindede.