Søg
Close this search box.
Finger trykker på en knap der viser utilfredshed.

96% oplever forringet abejdsevne på grund af psykisk sygdom

En ny undersøgelse foretaget af DepressionsForeningen viser, at mennesker berørt stress, angst, depression og bipolar lidelse i meget stor udstrækning oplever, at sygdommen er en belastning for deres arbejdsevne. Og det gælder ikke kun for de sygdomsramte – men også for de pårørende.

Når 96% af de 1.147 adspurgte deltagere i undersøgelsen fortæller, at psykisk sygdom har forringet deres arbejdsevne, sender det et klart signal. Et signal om, at mennesker mistrives, at arbejdsmarkedet har svært ved at rumme dem. Det betyder, at vi ikke får udnyttet deres potentiale. Det er menneskeligt set en kæmpe fejltagelse. Det sender samtidig et tydeligt signal om, at vores glohede arbejdsmarked mister værdifuld kapacitet.

Hele 7 ud af 10 blandt undersøgelsens deltagere har været sygemeldt eller været på orlov fra arbejdet på grund af deres psykiske sygdom. For de pårørende er det cirka hver 3., der har måttet tage fri fra arbejde i en kortere eller længere periode.

Arbejdet forårsager sygdom
Der kan ligge mange faktorer til grund for en sygemelding. Når vi tager udgangspunkt i, hvad respondenterne selv rapporterer, tegner der sig imidlertid et ret tydeligt billede. Som det ses i diagrammet nedenfor er arbejdspladsen dén afgørende årsag eller en vigtig årsag til sygemeldingen for i alt 70%.

Koncentrationsevnen forringes, og halvdelen mister deres job
De arbejdsrelaterede konsekvenser af sygdom er alvorlige. Hele 90% har fået dårligere koncentrationsevne og 3 ud af 4 personer oplever, at de er mere følsomme over for støj og stemninger. For 63% giver det en lavere produktivitet, og 2 ud af 3 er ikke i stand til at arbejde fuld tid. Det er markante tal. For lidt over halvdelen betød den psykiske sygdom, at de måtte stoppe i jobbet, eller at de blev fyret.

Lidt overraskende er det måske, at kun 10% nævner, at de har fået støtte direkte fra virksomheden. En tredjedel kunne godt have tænkt sig, at arbejdspladsen havde hjulpet dem i deres jobsituation ved at give dem færre opgaver. Når vi ser på hvilke løsninger, der foreslås af fagfolk og særligt fagligt interesserede er mere fleksibilitet i jobbet den foretrukne anbefaling.

Det samlede billede
70% angiver, at jobbet spiller den vigtigste rolle i, at de blev syge. Halvdelen mister deres job, og en tredjedel af de pårørende kan ikke arbejde på fuld tid. Langt de fleste efterspørger lavere tempo, fleksibilitet i jobbet og en mindre præstationsbaseret arbejdskultur.

Konklusionen for DepressionsForeningen er, at der både ligger en praktisk forpligtelse for vores politikere og for os alle til at se på, om vi har indrettet arbejdslivet på en hensigtsmæssig måde – eller om det kan gøres mere rummeligt og menneskeligt.

Læs den fulde artikel i Balance nr. 4 – på gaden fra 15. december 2022

Andre nyheder

Del nyhed