Søg
Close this search box.

Årets kampagne har fokus på unge og præstationskultur

Bliv ambassadør i dag


Orange sokker sætter lys på præstationkulturens dunkle bagside.

Mandag den 11. september skyder vi gang i årets DepressionSUCKs kampagne. I år sætter vi fokus på ungdommens mentale helbredsudfordringer i præstationskulturens skygge. Op mod hver 3. danske unge mistrives og er dermed i risikozonen for at få en depression. Det har vi et fælles ansvar for at forhindre. Hjælp os med at hjælpe de unge. Bestil dine sokker allerede i dag på www.depressionSucks.dk, og bliv ambassadør for en bedre mental fremtid.

Kampagnen kulminerer den 1. oktober, hvor en række kendte sportsfolk og tusindvis af almindelige danskere trækker i de efterhånden så berømte orange kampagnesokker for at åbne op for en debat om, hvordan vi forbedrer ungdommens mentale helbred.

Diagnosen: Jagten på det perfekte liv koster dyrt

Forskere peger på, at de unge pisker sig selv frem i en intens kamp for at lykkes. I konkurrence med alle de andre, handler det om at få det rigtige udseende, tårnhøje karakterer og succes på alle parametre. Desværre har jagten på det perfekte liv en mørk og ganske alvorlig bagside.

Fra flere sider vurderes det, at præstationskulturen er medansvarlig for den kraftige stigning i antallet af psykiske lidelser blandt børn, teenagere og unge voksne. Medansvarlig for at de rammes af stress, spiseforstyrrelser, angst og depression.

Katastrofale konsekvenser

Konsekvenserne af denne mistrivsel kan være katastrofale. Både for de unge selv og for samfundet. Vi ved, at hvis vi ikke får taget hånd om de unges mentale problemer tidligt, risikerer vi, at de skal slås med dem resten af livet. Det betyder også, at de har svært ved at gennemføre en relevant uddannelse, og holde fast i et godt arbejdsliv.

Sådan kan du hjælpe!

Første skridt på vejen til hjælp er, at man som ung tør række ud efter hjælpen. Gør vejen lettere, træk i de orange sokker og vis du er klar. Som ambassadør viser du, at du er klar til at lytte og tage den svære samtale.

  1. Bestil dine sokker i dag depressionsucks.dk
  2. Ifør dig sokkerne den 1. oktober
  3. Del et billede af dig selv med dem på, på de sociale medier
  4. Spred budskabet – du kan finde os på facebook, Twitter og Instagram