Får depressions-ramte kræftpatienter den nødvendige hjælp til mental bedring?
En ud af tre danskere bliver statistisk set ramt af kræft i løbet af deres liv. For en stor del af disse patienters vedkommende medfølger en masse fysiske forandringer i forbindelse med deres kræftbehandling. Men mange udvikler også mentale senfølger, herunder depression, angst og PTSD.
I Senfølgerforeningen, der hører under Kræftens Bekæmpelse, oplever man, at særligt de mentale senfølger bliver overset i det gængse behandlingssystem. Næstforperson i Senfølgerforeningen, Charlotte Hammer, påpeger, at udredning og behandling af mentale senfølger indgår i kræftpakke IV, udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2018.
I denne fremgår det, at:”Ved afslutning af behandling skal der afholdes en afsluttende samtale med patienten, hvor der i fællesskab med patienten foretages en vurdering af patientens behov for opfølgning. Hvis der ikke allerede er udarbejdet en individuel plan for opfølgning, skal dette gøres og fra 1. januar 2019 skal dette obligatorisk registreres som led i kræftpakkemonitoreringen. Patienten bør i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle plan for opfølgning informeres om tegn på recidiv [tilbagefald, red.] og senfølger.”
Det fremgår desuden af kræftpakke IV, at senfølger dækker over en bred vifte af fysiske og mentale senfølger, der skal behandles og opfølges på lige fod; eventuelle indsatser skal varetages i forbindelse med opfølgningen.
Alligevel oplever Charlotte Hammer og Senfølgerforeningen ikke, at kræftpatienterne kender til den individuelle opfølgningsplan. Ifølge mange patienters personlige beretninger er proceduren for opfølgning, beskrevet tilbage 2018, ikke blevet implementeret og fulgt i sundhedsvæsnet. Derfor oplever mange patienter med depression, og andre mentale senfølger, efter et overstået kræftforløb at føle sig overladt til sig selv.
Senfølgerforeningen har på nuværende tidspunkt ingen dokumentation for omfanget af kræftpatienter, der bliver diagnosticeret med en depression som led i deres kræftforløb, men oplever, at problemet er stort. Tal fra USA peger på at 1 ud af 4 personer med kræft udvikler depression[1]. Hammer vurderer, at omkring halvdelen af de telefoniske henvendelser, foreningen modtager, omhandler psyko-sociale senfølger, og at patienterne fra sundhedsvæsnets side er dårligt informeret om, at depression kan være en naturlig følge i forbindelse med et kræftforløb.
Senfølgerforeningen får henvendelser fra patienter, der i nogle tilfælde står uden hjælp efter endt kræftbehandling på sygehuset, hvor de burde være overgået til opfølgning hos egen praktiserende læge. Charlotte Hammer skønner, at en afgørende årsag er mangelfuld eller helt fraværende kommunikation mellem hospitalsvæsen og praktiserende læge.
Hun pointerer, at det udgør et alvorligt problem for kræftpatienter ramt af depression, hvis denne kommunikation svigter, da der i disse tilfælde ikke er en sundhedsfaglig til at ”screene patienten” for mentale senfølger og henvise denne til eksempelvis psykologbehandling.
Der er dermed stor risiko for, at depressionen for nogles vedkommende når at udvikle sig yderligere, ligesom andre aldrig når til at modtage behandling.
Kombineret med lange ventelister til psykologbehandling har det samlet set vidtrækkende konsekvenser økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt allermest for den enkelte og dennes pårørende; men også set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.
Senfølgerforeningen arbejder for politisk at få tilført flere ressourcer til netop udredning og behandling af mentale senfølger til kræft og er initiativtager til flere faglige arrangementer med fokus på emnet. Du kan læse om Senfølgerforeningen og dens arbejde her https://www.senfoelger.dk/
DepressionsForeningen arbejder for at nedbringe ventetiderne på psykologhjælp gennem den offentlige sygesikring og på et øget samarbejde med Senfølgerforeningen; målsætningen er, i fællesskab, bedre at kunne hjælpe en stor, fælles målgruppe.
Af Sofie K. Bengtsen
