Søg
Close this search box.
Piller formet på forskellige måder.

Ny viden om baggrunden for effekten af depressionsbehandling

Forskere har analyseret og sammenholdt 665 voksne amerikaneres behandlingsforløb mod depression af svær grad, og resultaterne afdækker ny viden på området.

Formålet med studiet var at undersøge, om patienters sociale og økonomiske baggrund havde indflydelse på udfaldet af behandlingen.

Den ene ophavsmand bag studiet, Jeffrey Strawn er psykiater og professor i Afdelingen for Psykiatri og Adfærdsmæssig Neurovidenskab ved UCs College of Medicine.

I en artikel på University of Cincinnatis hjemmeside (se link nederst i artiklen) udtaler han, at lignende studier, fra tidligere, har konkluderet en sammenhæng. I disse studier finder man, at mennesker med lav indkomst og kort eller ingen uddannelsesmæssig baggrund, der søger hjælp til behandling af depression, har haft ringe muligheder for at komme sig sammenlignet med mennesker med høj indkomst og højere uddannelsesniveau.

Men Strawn påpeger, at årsagen til dette, ifølge foregående forskning, beror på manglende tilgængelighed af ordentlige behandlingstilbud; eksempelvis, hvis en sygdomsramt ikke er omfattet af en privat sundhedsforsikring, som det – modsat i Danmark – kræves for at få adgang til autoriseret behandling.

Strawn er dog af den overbevisning, at det ikke er den eneste forklaring. Og netop derfor er de nye resultater måske ekstra interessante, hvis man vil forstå og forbedre forholdene på området; også set ud fra et dansk perspektiv.

Forskerne har undersøgt patienternes medicinske behandling over 12 uger. Resultaterne af studiet viser, at arbejdsløse patienter oplever 6,6% dårligere effekt af behandlingen sammenlignet med patienter i arbejde.

Og selvom undersøgelsens resultater giver anledning til yderligere studier, finder Strawn det bemærkelsesværdigt, at patienter uden en universitetsgrad oplever 9,6% ringere forbedring af deres sygdomstilstand sammenlignet med patienter med en universitetsgrad.

Jeffrey Mills, professor i økonomi ved UCs Carl H. Lindner College of Business, og anden ophavsmand bag studiet, peger på, at en mulig forklaring på forskellen kan være, at der i et ressourcesvagt hjem også ofte vil være andre problemer, udover depression, der gør sig gældende. Disse kan belaste patienten yderligere, ligesom støtte fra familie, af samme årsag, kan være mangelfuld eller helt fraværende.

Depressionsforeningen bragte i årets første udgave af medlemsbladet BALANCE et perspektiv på, hvorledes og hvor godt patienter kommer sig i relation til patienters socioøkonomiske forudsætninger. I forbindelse med temaet omkring ECT-behandling udtaler professor i kognitiv neuropsykiatri ved Institut for psykologi, Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København, Kamilla Miskowiak følgende:

”(…) det er ligesom at betale ind på en bankkonto: Jo mere, du uddanner dig, jo mere arbejdsmæssigt aktiv du er, og jo mere kognitivt og socialt stimulerende liv du fører, des større reserverer har du at stå imod med, når livet bliver svært (…)”

Miskowiak omtaler det som ”en kognitiv reserve”. Og måske er det netop dén, der udgør en del af forskellen i forhold til, hvor vellykket en given behandling er for den enkelte patient.

Strawn og Mills har med deres studie ingen endegyldig årsag til eller et fagligt begreb for, hvorfor deres resultater, falder ud, som de gør.

Men de afdækker en spæd tendens, der er i tråd med Miskowiaks betragtninger. Og måske kan den viden give anledning til yderligere undersøgelse, ligesom den kan være afsæt til – og en forudsætning for – at finde bedre løsninger, hvor behandling ikke blot skal være tilgængelig for alle, men i højere grad skal være helhedsorienteret og tilrettelægges individuelt.

Artikel af Sofie K Bengtsen

Andre nyheder

Café HØK

DepressionsForeningens nye sociale café i Aalborg Bor du i Nordjylland og trænger du til en

Del nyhed