Pakkeforløb. Opfølgningsprogrammer. Standardløsninger. Vi kender mange af ordene, men de klinger ikke altid helt positivt. Uanset hvor god en psykiatrisk behandling der gives, er det bare ikke altid den virker eller passer. En af årsagerne kan være, at der i psykiatrien, som i andre offentlige sammenhænge, skal tilbydes en komplet og helhedsorienteret rationel løsning, hvori der kan være en risiko for at miste blikket for den enkelte.
Udgangspunktet for det nye forskningsprojekt, AWARE1, på Psykiatrisk Center Nordsjælland var, at der var noget som psykologer og psykiatere ikke ’fanger’ i mødet med borgeren.
– Der var et eller andet, som gjorde, at vi indimellem ikke mødte patienterne dér, hvor de var. Vi fik ikke afdækket, nogle af de hverdagsproblemer, de stod med, fortæller professor Maj Vinberg, der leder projektet.
Hele ideen med AWARE er at undgå en one-size-fits-all tilgang og i stedet tage udgangspunkt i hver enkelt patients hverdag. Og det ser ud til at virke.
– Vi er glade det her projekt, for dem der er med indtil videre, har været meget positive, siger Maj Vinberg.
AWARE står for Affective disorders: eliminate WArning signs and REstore functioning
AWARE er et forskningsstudium, der går ud på at skabe en 360 graders evaluering af patienter med tilbagevendende depression og bipolar affektiv sindslidelse. Projektet er for mennesker mellem 18 og 65 år, der som følge af deres sygdom har en nedsat funktionsevne,
Alle deltagerne bliver undersøgt med blandt andet et hjemmebesøg og en samlet grundig vurdering af deres situation. Herefter bliver deltagerne i selve behandlingen fundet ved lodtrækning, hvor halvdelen får projektets behandling over 6 måneder. Den anden halvdel får en ’almindelig’ behandling.
Formålet med studiet er at forbedre patienternes evne til at mestre hverdagen og dermed understøtte den enkeltes muligheder for at leve et meningsfuldt liv. I AWARE er der tilknyttet en ergoterapeut, som tager hjem og besøger alle patienter i deres hjem. Det giver forskerne en helt anden indsigt og en forståelse for, hvad det er der fylder for den enkelte, og hvilke rammer de lever i.
– Vi kigger på deres diagnosebillede, personlighedstræk, mestringsstrategier, det miljø de lever i og deres egen oplevelse af funktionsevnen i hverdagen samt deres livskvalitet. Det betyder, at vi screener deltagerne meget grundigt og laver en samlet evaluering af den enkeltes helbred og funktionsevne. Indtil videre har deltagerne været meget glade for behandlingen. Vi kan se, at vi er lykkedes med at skubbe en del i den rigtige retning.
Nogle er endda startet på arbejde og i uddannelse, nogle har fået omlagt og reduceret deres medicin og andre har fået en god social plan i samarbejde med kommunen eller jobcentret, forklarer Maj Vinberg.
I projektet kigger forskerne på både faktorer, der virker beskyttende, og faktorer, der virker forværrende. Beskytterfaktorer kan fx være evnen til at bede om hjælp, eller om deltageren kognitivt er i stand til at passe behandlingen. Forværringsfaktorer kan fx være at have svært ved at samarbejde med andre eller problemer med at strukturere og overskue dagligdagen.
– For patienten betyder det, at de bliver set, og at vi i stedet for at fokusere udelukkende på en traditionel psykiatrisk behandling får kigget på nogle af de ting, der står i vejen for at denne kan virke. Normalt når vores patienter kommer ind til en aftale, har de ofte brugt en del energi på at komme så langt, og nogle gange dukker de ikke op og får måske ikke nok ud af behandlingen, fortæller Maj Vinberg.
Derfor kan den psykiatriske indsats også være en social indsats i form af at hjælpe folk med at få styr på deres hjem eller hjælpe dem til at kunne holde deres aftaler. Der ligger hos forskerne et ønske om, at indsatsen virker bedre for patienterne så, hvis man med en social indsats fra psykiatrien. understøtte behandlingen, så den bliver mere virksom, så kan det gøre en stor forskel for mange. Psykiatrisk og social behandling har et stort potentiale for at blive tættere koordineret.
Eller som Maj Vinberg udtrykker det:
– Vi vil gerne være med til at de stole står tættere på hinanden, så færre falder imellem. Det kan være vores opgave i psykiatrien at koordinere og sætte et forløb i gang, så den sociale indsats i kommunerne kan tage over. Det ser lovende ud, men vi er kun en tredjedel inde i projektet, så vi må se hvad resultaterne viser.
DepressionsForeningen vil helt sikkert følge projektet – det virker til at have fat i noget helt rigtigt: At tage udgangspunktet i at få behandlingen til at passe til mennesket – ikke at få mennesket til at passe til pakker og kasser.
Hvis du vil høre mere om projektet kan du tage kontakt til:
Læge Rasmus Schwarz
Tlf + 45 21 42 51 75
Mail rasmus.einar.vagn.schwarz@regionh.dk
