Søg
Close this search box.

FRIVILLIGJOB

Gruppeleder søges

Leder du efter et meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor du kan gøre en forskel? Har du lyst til at støtte mennesker med depression og bipolar lidelse? Så er du måske den nye gruppeleder til vores selvhjælpsgruppe i Randers. 

Bliv gruppeleder for en selvhjælpsgruppe i Randers for mennesker med depression og bipolar lidelse 

DepressionsForeningen søger to frivillige gruppeledere til vores selvhjælpsgruppe for mennesker med depression og bipolar lidelse i Randers. Har du personlige relevante erfaringer eller en faglig baggrund i forhold til at tale med mennesker i en svær situation, er det et plus.

Selvhjælpsgruppen mødes tirsdage i ulige uger kl. 19-21 i Psykiatriens Hus på Gl. Hadsundvej 3 i Randers.

Vi leder efter dig, der: 

  • Er rummelig, nysgerrig og har overskud til at støtte andre 
  • Kan arbejde selvstændigt og koordinere med sekretariatet typisk via mail, tlf. eller online møde
  • Arbejder ud fra DepressionsForeningens retningslinjer og værdigrundlag

 

Som gruppeleder får du

  • Mulighed for at gøre en forskel for mennesker, der har brug for det 
  • Stor indsigt og et mere nuanceret perspektiv på psykisk sygdom
  • Støtte fra DepressionsForeningens sekretariat, så du er godt klædt på og i trygge hænder
  • Et netværk af dygtige og dedikerede frivilligkolleger til at sparre med
  • Adgang til at deltage i foreningens kurser og arrangementer for frivillige

 

Dine vigtigste opgaver som gruppeleder er at: 

  • Skabe gode, trygge rammer for gruppens møder
  • Facilitere støttende samtaler mellem deltagerne
  • Besvare henvendelser fra interesserede deltagere og tage godt imod nye deltagere 
  • Være med til at udbrede kendskabet til tilbuddet i dit lokalområde

 

Selvhjælpsgrupper er en vigtig del af DepressionsForeningens lokale arbejde. I en selvhjælpsgruppe mødes ligesindede, udveksler erfaringer og støtter hinanden. Selvhjælpsgrupperne er ikke et behandlingstilbud, men et godt supplement til behandling. Læs mere her: https://depressionsforeningen.dk/selvhjaelpsgrupper/

Lyder det som noget for dig? Så udfyld formularen nedenfor. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Hanne Müller – telefon: 53 52 18 38 og E-mail: hanne@depressionsforeningen.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig!