Søg
Close this search box.

Foredrag: Når stress og belastning bliver til depression

Vær med når Michael Wichmann Pedersen fortæller om, hvordan stress og depression manifesterer sig i teori og praksis og vigtigheden af at lære sig selv at kende for at holde belastningen fra døren

Hold belastning fra døren
Michael Wichmann Pedersen tager i dette foredrag udgangspunkt i, at depression ofte kan forebygges. Det forudsætter, at du lærer dig selv at kende, og at du bliver herre over at holde belastningen fra døren. En gang imellem kommer belastningen dog med en sådan styrke, at du ikke kan undgå, at den tager fat, og måske bliver du ramt af angst og depression. 

Hjernen tager skade af at være i en depressionstilstand
Desværre ser vi i DepressionsForeningen, at alt for mange ikke søger hjælp, når depressionen har sat sig fast. Det kan få langsigtede, fatale konsekvenser for hjernen, og samtidig er livsglæden ofte helt væk. Derfor skal depressionstilstanden brydes hurtigt og effektivt – og ingen må være for stolt til at søge hjælp i den situation. 

Med historier fra mange års erfaring som stressbehandler i en af landets største virksomheder – og gribende fortællinger fra sit eget liv – stopper Michael op ved spørgsmål som: 

  • Hvordan ser stress og depression ud i teori og praksis?
  • Hvordan holder du dig selv stressfri?
  • Hvad er de typiske belastninger i dag, og hvad skyldes de?

Med psykiatrisk uddannelse og erfaring har Michael en praktisk, konstruktiv og lødningsorienteret tilgang til stress og depression, der har hjulpet mange mennesker, såvel foredragstilhørere som privatklienter. 

Efterfølgende lægges der op til spørgsmål og dialog om temaerne i foredraget.

Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens nye lokale fællesskabsmiljø i Aalborg for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet.
Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer.


Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.  

Tidspunkt: Onsdag d. 22. maj kl. 19-21
Sted: Foredragssalen i Medborgerhuset, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg
Pris: Gratis for alle, tilmelding er nødvendig

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen nedenfor.

Vi håber på at se dig til en inspirerende og lærerig aften!

Begivenhedsinformation

Dato

maj 22, 2024

Tid

Kl. 19:00 –
21:00

Sted

Foredragssalen i Medborgerhuset, Rendsburggade 2
– 9000
Aalborg

Pris

Gratis for alle

Vigtig information

Arrangementet er gratis – tilmelding er nødvendig

Tilmeld dig her