Hvert år kæmper omkring 250.000 danskere med depression. At blive ramt af depression er for mange en livsomvæltende begivenhed, hvor man kan opleve at føle, at man er den eneste i verden, der har det sådan.
Mød Vivi, der for 10 år begyndte sin drømmerejse mod Cafe Happie. Men før Vivi startede rejsen var livet imidlertid sort. Tyst. Tungt. Hør om Vivis rejse og hendes mellemlandinger.
Desværre ser vi i DepressionsForeningen, at alt for mange ikke søger hjælp, når depressionen har sat sig fast. Det kan få langsigtede, fatale konsekvenser for hjernen, og samtidig er livsglæden ofte helt væk. Derfor skal depressionstilstanden brydes hurtigt og effektivt – og ingen må være for stolt til at søge hjælp i den situation.
Depressionsforeningen vil denne aften fortælle om muligheden for at deltage i selvhjælpsgruppe i Hjørring: https://depressionsforeningen.dk/hjorring-selvhjaelpsgruppe-depression/
Der er mulighed for at købe kaffe, saft, sandwich og andre lækkerier i Cafe Happie i løbet af arrangementet.
Arrangementet er en del af DepressionsForeningens nye lokale fællesskabsmiljø i Hjørring for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet.
Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer.
Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.
Tidspunkt:
Onsdag d. 14/8-2024 kl. 18.30-20.30
Sted:
Cafe Happie, Østergade 46, 9800 Hjørring
Pris:
Gratis for alle
Tilmelding er nødvendig:
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding her på siden.
Vi glæder os til at tage godt imod dig.
Læs mere om DepressionsForeningen her: https://depressionsforeningen.dk/