Kom og oplev Niels Richards fortælle om hvad der sker når sygdom, stress og mentale udfordringer sætter en stopper for drenge-drømmen
Niels Richard har været sergent i Søværnet i 10 år, og arbejdet som pilot og flyveinstruktør i 25 år. I 2015 stoppede han karrieren grundet helbredsmæssige årsager. Med foredraget håber han på at kunne inspirere andre, og fortæller om hvordan, han fandt styrken til at komme videre.
“Jeg håber på at kunne inspirere andre, når jeg fortæller min historie om identitetskrise, at turde være sårbar, acceptere og navigere igennem mørke. For til sidst at finde mig selv samt at have styrke til at komme videre. Selvom alting ser SORT UD er der altid LYS, MENING, FORMÅL, GLÆDE – uanset hvor håbløst man synes det er. Måske er det ikke alle dage, der er gode, men nogle er.”
Programoversigt
Kl. 19.00: Historien bag Café HØK ved Krista og Mathilde
Kl. 19.15: Niels Richard fortæller
- Før jeg var pilot
- Mens jeg var pilot
- Efter jeg var pilot
Undervejs vil Niels Richard introducere nogle få, men simple og særdeles effektive mentalteknikker undervejs.
Der holdes pause efter ca. 45 min., hvor der er mulighed for at købe kaffe, the eller kakao til 5 kr.
Arrangementet er gratis og kræver tilmelding.
Vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften i Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg.