Søg
Close this search box.

Guidet natur-tur med bål Odense 🤗

Naturskøn skovtur med ro, og fordybelse🌱 Søndag kl. 13-15 med bål🔥 Brug din søndag med os når vi tager på vandretur med fokus på ro og fordybelse ved Trekløversøen i smukke Tarup-Davinde.

Naturvejleder Anne Kolath Jensen fra Tur i Natur – Anne tager os med rundt i det smukke naturområde Tarup-Davinde nær Odense. Dagen starter med at vi fra mødestedet går i samlet flok til den nærliggende bålplads hvor der vil være mulighed for en kop kaffe eller te, som vi kan nyde mens vi hilser på hinanden og Anne fortæller lidt om området vi er i. 

Herefter vil vi gå en ca. 3 km. lang tur i området ved Trekløversøen. Det bliver en tur med fokus på ro og fordybelse, hvor vi har tid til at lytte, dufte og føle naturen omkring os, måske smage på blomster og urter og falde i staver over hvor smukt kigget ud over søen er. Tilbage ved bålpladsen skal vi have gang i et bål, koge vand til mere kaffe og te, og steger friskbagt brød over bålet. Skulle vejret ikke være helt godt, er der en hytte vi kan være i. Når klokken nærmer sig 13, pakker vi sammen og tager afsked med hinanden efter nogle dejlige timer.

Hvornår: Søndag d. 7. juli klokken 13:00-15:00 

Hvor: Vi mødes på p-pladsen Udlodsgyden 52, 5220 Odense SØ kl. 10 og går i samlet flok til den nærliggende bålplads. 20 min. i bil fra Odense Centrum.

Pris: Gratis – tilmeld dig her på siden

Praktisk: Medbring tøj og fodtøj efter vejret, evt. et tæppe el.lign. til at sidde på og gerne et krus til kaffe/te. Måske en flaske vand til turen. Anne medbringer kaffe, te og dej til pandebrød samt lidt til at komme på brødet. Ved allergier vil det nok være bedst selv at tage lidt mad med.

Begivenhedsinformation

Dato

juli 7, 2024

Tid

Kl. 10:00 –
13:00

Sted

P-pladsen Udlodsgyden 52
– 5220
Odense SØ

Pris

Gratis for alle

Vigtig information

Tilmelding nødvendig – Medbring krus

Tilmeld dig her