Søg
Close this search box.

Aktivitet

Læs med Nina

De svære tanker bliver lettere – når man er sammen om noget fælles

Velkommen til vores aktivitet med fælleslæsning, for alle der er berørt af depression, bipolar lidelse, stress, angst eller OCD

Vi introducerer LÆS MED NINA, hvor vi sammen kan få udvidet vores forståelse af skønlitteratur og få nogle vedkommende stunder sammen. Hver anden mandag eftermiddag kan du, helt uden forberedelse og krav til noget som helst, opleve magien ved fortællinger og det fællesskab, der automatisk opstår, når vi oplever fortællingens kraft sammen. I halvanden time læser Nina op fra fortællinger, hun har udvalgt. Det kan være noveller, romanuddrag eller digte. Du får teksten udleveret, så du kan følge med undervejs, hvis du har lyst til det.

Hver læsning er et afsluttet forløb, så du risikerer ikke at gå hjem på en cliffhanger 😉

Der er plads til bare at være, at lytte, eller måske dele de tanker og refleksioner, som opstår, når du lytter til historierne og de andre deltageres reaktioner. Det hele foregår stille og roligt, mens vi nyder en kop kaffe og evt. et stykke kage.

Hvornår: mandag i lige uger kl. 16-18 **Opstart d. 19/8**

Hvor: Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg

Tilmelding: Aktiviteten er gratis for alle, men husk tilmelding nederst på denne side

Vi tager naturligvis hensyn:
– Alle er frie til at forlade fælleslæsningen – enten for at holde en pause, eller for at tage hjem og komme igen en anden gang
– Alle kender til koncentrationsudfordringer, og der indlægges en pause ca. midtvejs
– Alle kender til kognitive udfordringer, for eksempel hukommelsesbesvær – du kan få en lille  tænkepause, gentagelse af oplæsning, etc.

Vi glæder os til at tage godt imod dig 📖