Efter mange års tøven er der så småt ved at ske en udvikling i antidepressiv behandling herhjemme. Behandlingsformen rTMS eller såkaldt Repetitiv Transkraniel Magnetisk Stimulation bliver i disse år implementeret på psykiatriske afdelinger flere steder i landet. I DepressionsForeningen ser vi et stort potentiale i en bredere udrulning af behandlingen, og vi søger i den forbindelse beretninger og erfaringer fra modtagere af rTMS.
Har du selv prøvet rTMS? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig! DepressionsForeningen indhenter lige nu erfaringer med rTMS-behandling og dens effekt. Hvis du har modtaget rTMS-behandling, så brug 5 min. på at dele dine oplevelser ved at deltage i undersøgelsen her.
Magnetisk stimulation af hjernen har været kendt og anvendt på eksperimentelt plan siden 1980’erne og blev i 2008 første gang godkendt til behandling af depression af den amerikanske Food and Drug Administration. I 2011 blev behandlingen godkendt i EU og i 2014 kom den så til Danmark. Her blev det indført på Aarhus Universitetshospital som et mindre invasivt indgreb og som supplement til ECT-behandling (ofte kaldet elektrochok) på såkaldt behandlingsresistent depression – altså depression hvor hverken medicinsk eller terapeutisk behandling alene har tilstrækkelig effekt.
rTMS-behandlingen foregår ved, at patienten i vågen tilstand sidder i en dertil indrettet stol, mens en magnetspole placeres helt tæt på kraniet ud for enten højre eller venstre frontallap. I hjernens frontallapper sidder de neurale netværk, som bestemmer, hvordan vi handler og reagerer på situationer, tanker og følelser. I en deprimeret hjerne vil der i disse netværk være begrænset eller slet ingen aktivitet, hvilket gør, at man ikke er i stand til at regulere følelser og humør ordentligt. Det er disse netværk, man stimulerer under rTMS-behandlingen. Når magnetspolerne tilføres strøm, skabes et pulserende magnetfelt, som giver en lokal strømpåvirkning, der stimulerer de neurale baner til igen at sende signaler. Ved at gentage påvirkningen i en serie af 20-30 behandlinger styrker man de neurale netværk, så signaloverførslen mellem nervecellerne med tiden begynder at fungere og forbindelserne genetableres. En rTMS-serie foregår typisk med én behandling á 3 minutters varighed på alle hverdage i 6 uger. Man kan efterfølgende vælge at lave opfølgende behandlingsforløb med kortere serier.
Til forskel fra ECT giver strømpåvirkningen under rTMS-behandlingen ingen krampetrækninger hos patienten, hvorfor man ikke behøver at være under fuld narkose. Det betyder et kortere forløb og et langt mindre set-up af personale, hvilket gør behandlingen lettere og billigere. Man ser heller ikke de samme kognitive bivirkninger af behandlingen som ved ECT. Ofte er der kun få forbigående bivirkninger som spændingshovedpine eller svimmelhed. I svære eller akutte tilfælde er ECT stadig det mest effektive, men for patienter der ikke ønsker eller tåler ECT eller psykofarmaka, kan rTMS være et lovende alternativ.
“Jeg mener at rTMS vil kunne gøre en stor forskel hvis det bliver implementeret i hele landet. Vores erfaringer viser, at behandlingen kan hjælpe mange depressionsramte, som vi ellers har svært ved at behandle på tilfredsstillende vis, fordi de ikke responderer godt på medicin og er nervøse ved ECT. Nogle af vores patienter har været helt raske efter en enkelt TMS-serie” – Elisabeth Shirin Tehrani, behandlingsansvarlig overlæge i Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital.
Et sparsomt landskab af behandlingstilbud.
Ser vi udover landkortet, er det endnu begrænset, hvor man kan blive henvist til behandling med rTMS. Region Midtjylland er stadig længst fremme og har siden opstarten på Aarhus Universitetshospital udvidet tilbuddet, så der nu gives rTMS-behandling på de psykiatriske afdelinger i Viborg, Randers, Horsens og Gødstrup uden for Herning.
I 2023 er Region Hovedstaden med én TMS-stol i København og én i Hillerød og Region Sjælland med en enkelt stol i Slagelse, begyndt at tilbyde behandlingen. I Region Nordjylland planlægger man at kunne tilbyde behandlingen fra 2025, mens man i Region Syddanmark pt. ikke har planer om indkøb af TMS-apparatur. Mange steder i landet er der altså stadig begrænsede muligheder for henvisning og/eller lang transporttid for at kunne modtage behandlingen.
I DepressionsForeningen mener vi, at der ligger et uudnyttet potentiale for bedre og mere lige behandlingsmuligheder for depressionsramte i Danmark. Med Sundhedsaftalens hensigt om at psykiatrien skal have et gennemgående løft med markant øget finansiering, ser vi derfor et opportunt tidspunkt for at udvide udbuddet af rTMS-behandling i Danmark. I aftalen ligger en 10-årsplan løbende fra 2020, hvor der i 2030 skal være tilført 4,3 mia. kr. til psykiatriområdet, og alene i år vil politikerne tilføre psykiatrien 400 mio. kr. på finansloven. Medtager man de midler der er afsat i regionernes og kommunernes økonomiaftaler for 2024, samt en udmøntning af forskningsreserven til psykiatriområdet, beløber det sig samlet set til 567 mio. kr. i 20241. Det er ikke nogen hemmelighed, at psykiatriområdet længe har været hårdt trængt, og at der er nok af tørre steder, den øgede finansiering kan bruges. Når der investeres betydelige summer til et medicinsk område, bør det imidlertid være anledning til at se på, om de behandlingstilbud der anvendes i dag, stadig er de førende. Eller om der er basis for at justere praksis, så man sikrer, at det er de mest effektive behandlingsplaner, der anvendes og prioriteres økonomisk
“De mange patienter med behandlingsresistent depression har brug for mere effektive behandlinger og rTMS er netop udviklet til denne depressionstype. Med den mængde af evidens der er for virkningen af rTMS på nuværende tidspunkt, tør jeg godt sige, at en udbredelse af behandlingsudbuddet på landsplan, ikke alene vil komme mange hårdt ramte mennesker til gode, det vil også give mening rent samfundsøkonomisk” – Klaus Martiny, overlæge på Psykiatrisk Center København, og professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet.
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din enhed, og de hjælper os med at analysere webtrafik og tilpasse indhold. Ved at fortsætte med at bruge vores hjemmeside accepterer du vores brug af cookies. Du kan ændre dine cookie-indstillinger når som helst. Privatlivspolitik og cookies
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
