Psykologordningen 1 år

DepressionsForeningen har til formål at arbejde politisk og på anden vis forbedre adgang til relevant behandling af såvel depression som mani. Derfor kører vi nu sammen med ODA- fællesforeningen for OCD, Depressions og Angstforeningerne en kampagne for retten til psykologhjælp. I pinsen havde vi en happening i et døgn på Langelinie i København.  I et døgn sad der forskellige medlemmer af de tre foreninger på Den Lille Havfrues plads iført et flot og fantasifuldt kostume. Der var højtlæsning af H.C. Andersen eventyr om Den Lille Havfrue i let omskrevet form, t-shirts, balloner og optog til Danske Regioners hus. Psykologordningen er derfor også temaet i dette nummer af DepressionsTidende.

Af Karen Margrete Nielsen, Formand for DepressionsForeningen

Af referenceprogrammet for unipolar depression, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2007, redegøres der for den evidens (videnskabeligt belæg), der er for, at kognitiv og interpersonel psykoterapi har effekt ved behandling af depression i alle sværhedsgrader.  Anbefalingerne i referenceprogrammet er dog også, at ved andre end de lettere tilfælde af depression, kan psykologhjælp ikke stå alene. Her skal behandlingen være medicinsk og senere ledsages af den evidensbaserede psykoterapi.

Aldersdiskrimination

Situationen er imidlertid den, at der foregår en klar diskrimination både aldersmæssigt, i forhold til depressionens sværhedsgrad og i forhold til andre helbredsproblemer også når det gælder betaling for psykologhjælp. Personer i alderen 18 – 37 år, der er ramt af let til moderat depression, kan af deres læge nu henvises til behandling hos en psykolog, der har overenskomst med den offentlige sygesikring. Selv skal man betale 40 procent. Hvis man er fyldt 38 år, eller med medicinsk behandling for en sværere depression er kommet så vidt, at man kan have gavn af relevant psykologhjælp, er det bare ærgerligt. Så må man selv dække alle udgifterne for psykologbehandling.

Fordelene burde være tydelige for enhver

For nylig udgav Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde bestilt af Arbejdstilsynet. Af den fremgår det, at mentale helbredsproblemer, hvoraf depression vejer tungt, i 2008 kostede det danske samfund ca. 55 mia. kroner om året. Selve behandlingsdelen tegner sig kun for 10 procent af dette svimlende beløb. Resten er sygedagpenge, førtidspension, lavere produktivitet og andre indirekte udgifter. Dertil skal selvfølgelig lægges de store menneskelige omkostninger, som ikke kan gøres op i penge. Fordelen ved hurtig og relevant behandling burde derfor være tydelig for enhver.

Da vi også har til formål at medvirke til aftabuisering og ligestilling med behandling af fysiske sygdomme og skavanker, vil jeg gerne slå et slag for fremover at tale om ’ mentale helbredsproblemer ’ frem for ’psykiske’ lidelser/sygdomme.

Mange hilsner Karen Margrete Nielsen