Søg
Close this search box.

DepressionsForeningen i Nordjylland

Velkommen til selvhjælpsgrupper i DepressionsForeningen i Nordjylland.

Vi glæder os til at tage godt imod dig.

Vores forskellige typer selvhjælpsgrupper:

  • En selvhjælpsgruppe er et frirum med en klar struktur, der sættes af gruppens tovholder
  • En selvhjælpsgruppe er et sted at dele problemer, lytte til og lære af de andre i gruppen
  • En selvhjælpsgruppe må ikke sidestilles med behandling eller terapi

Deltagelse i en selvhjælpsgruppe kræver ikke henvisning.

Det kræver kun, at du mailer, SMS’er eller indtaler en telefonbesked til kontaktpersonen, hvis du påtænker at komme i gruppen. Det skal du gøre senest kl. 15.00 på mødedagen. Det betyder nemlig, at vi kan tage imod dig påallerbedste vis, når du kommer i gruppen. Vi glæder os til at møde dig.

Deltagelse i en selvhjælpsgruppe er gratis.

Efter deltagelse et par gange opfordrer vi til, at du melder dig ind i DepressionsForeningen. Det koster 249 kr. om året og så modtager du det flotte magasin BALANCE fire gange om året, du får adgang til arrangementer, rådgivning og støtte. Derudover er dit medlemskab med til at støtte vores mange initiativer, aktiviteter og indsatsen mod depression og bipolar lidelse.

Hvem er vi?

 Projektleder Dorthe Haslund dorthe@depressionsforeningen.dk
 Tovholdere på selvhjælpsgrupper i Aalborg

Vær med som Frivillig

Læs her om de forskellige muligheder for at hjælpe mennesker som frivillig i Nordjylland. Klik på knapperne herunder. Hvis du har spørgsmål eller hvis du ønsker at ansøge, så send en mail til Projektleder Dorthe Haslund dorthe@depressionsforeningen.dk

TOVHOLDER’en      GENERALIST’en    EVENT’isten  

TOVHOLDEREN’en

Selvhjælpsgrupper er en vigtig del af DepressionsForeningens lokale arbejde. I en selvhjælpsgruppe møder vi ligesindede, udveksler erfaringer og støtter hinanden. Det kan være en stor øjenåbner at opdage, at man ikke er alene. Mange oplever også, at det er utroligt givende at tale med andre om det, der er svært. Selvhjælpsgrupperne er ikke et behandlingstilbud, men et godt supplement til behandling. Man hjælper både sig selv og andre.

Selvhjælpsgrupperne mødes en fast hverdagsaften hver anden uge typisk kl. 19-21. DepressionsForeningens frivillige tovholdere arbejder så vidt muligt sammen to og to, så du har en at sparre med.

DepressionsForeningen har følgende selvhjælpsgrupper: En gruppe for depressionsramte over 26 år, en gruppe for depressionsramte 18-26 år, en gruppe for personer med en bipolar lidelse og en gruppe for pårørende til personer med bipolar eller depression.

Som TOVHOLDER’en skal du: 

  • Sikre gode, trygge rammer for gruppens møder
  • Facilitere støttende samtaler mellem deltagerne
  • Gøre mødelokalet klar og sørge for drikkevarer
  • Besvare henvendelser fra interesserede deltagere og tage godt imod nye deltagere
  • Være med til at udbrede kendskabet til tilbuddet i dit område

Hvem leder vi efter?

Selvhjælpsgrupperne arbejder ud fra en peer-to-peer tilgang. Derfor skal du som TOVHOLDER’en have erfaringer med depression eller bipolar lidelse, enten fra dig selv eller dine nærmeste pårørende. En relevant faglig baggrund og/eller erhvervserfaring, i forhold til at tale med mennesker i en svær situation, er et klart plus, men ikke et krav.

Som TOVHOLDER’en skal du også: 

  • Være rummelig, psykisk robust og have overskud til at støtte andre
  • Kunne arbejde selvstændigt og koordinere med sekretariatet typisk via tlf., mail eller web
  • Arbejde ud fra DepressionsForeningens retningslinjer og værdigrundlag
  • Kunne blive hos os i minimum et år

Som TOVHOLDER’en får du: 

  • online introduktionsuddannelse i DepressionsForeningens værdier og retningslinier (ca. en time)
  • online uddannelse i DepressionsForeningens samtalemodel (ca. en time)
  • uddannelse som TOVHOLDER’en (ca. en time)
  • adgang til DepressionsForeningens kurser, arrangementer og diverse materialer
  • sparring med projektleder
  • tæt kontakt med dine frivilligkollegaer
  • Stor indsigt og et mere nuanceret perspektiv på psykisk sygdom.
  • Meningsfuldhed ved at kunne være der for andre, som har brug for det.
  • Støtte fra DepressionsForeningens lokale projektleder, så du er godt klædt på og i trygge hænder.

Kontakt  Gå til toppen 

GENERALIST’en

Som GENERALIST’en skal du have lyst til at:

  • være DepressionsForeningens ansigt udadtil ved foredrag og arrangementer.
  • hjælpe med praktiske opgaver med at ”ringe på dørklokker” og dele materialer ud til f.eks. praktiserende læger i et bestemt område.
  • Komme med ideer til arrangementer og aktiviteter
  • Være vært i den sociale cafe, der skal etableres i Aalborg. Værtsfunktionen indebærer, at du på aftalte tider skal være i den sociale cafe og tage godt imod de gæster, der kommer. Det indebærer, at du skal låse døre op og låse de igen ved lukketid.

Hvem leder vi efter?

DepressionsForeningen arbejder ud fra en peer-to-peer tilgang. Derfor skal du som GENERALIST’en have erfaringer med depression eller bipolar lidelse, enten fra dig selv eller dine nærmeste pårørende. En relevant faglig baggrund og/eller erhvervserfaring, i forhold til at tale med mennesker i en svær situation, er et klart plus, men ikke et krav.

Som GENERALIST’en skal du også:

  • Være rummelig, psykisk robust og have overskud til at støtte andre
  • Kunne arbejde selvstændigt og koordinere med sekretariatet typisk via tlf., mail eller web
  • Arbejde ud fra DepressionsForeningens retningslinjer og værdigrundlag
  • Kunne blive hos os i minimum et år

Som GENERALIST’en får du: 

  • online introduktionsuddannelse i DepressionsForeningens værdier og retningslinier (ca. en time)
  • adgang til DepressionsForeningens kurser, arrangementer og diverse materialer
  • sparring med projektleder
  • tæt kontakt med dine frivilligkollegaer
  • Stor indsigt og et mere nuanceret perspektiv på psykisk sygdom.
  • Meningsfuldhed ved at kunne være der for andre, som har brug for det.
  • Støtte fra DepressionsForeningens sekretariat, så du er godt klædt på og i trygge hænder.

Kontakt  Gå til toppen 

EVENT’isten

Som EVENTisten skal du have lyst til at:

  • Producere content til DepressionsForeningen Nordjyllands Facebook 
  • Stå for at opbygge og drifte DepressionsForeningen Nordjyllands Instaprofil
  • Planlægge, markedsføre og afholde arrangementer og foredrag 


Hvem leder vi efter?
DepressionsForeningen arbejder ud fra en peer-to-peer tilgang. Derfor skal du som EVENTisten

have erfaringer med depression eller bipolar lidelse, enten fra dig selv eller dine nærmeste pårørende. En relevant faglig baggrund og/eller erhvervserfaring, i forhold til at tale med mennesker i en svær situation, er et klart plus, men ikke et krav.


Som EVENT’isten skal du også:

  • Være rummelig, psykisk robust og have overskud til at støtte andre
  • Kunne arbejde selvstændigt og koordinere med sekretariatet typisk via tlf., mail eller web
  • Arbejde ud fra DepressionsForeningens retningslinjer og værdigrundlag
  • Kunne blive hos os i minimum et år

Som EVENTisten får du: 

  • online introduktionsuddannelse i DepressionsForeningens værdier og retningslinier (ca. en time)
  • adgang til DepressionsForeningens kurser, arrangementer og diverse materialer
  • sparring med projektleder
  • tæt kontakt med dine frivilligkollegaer
  • Stor indsigt og et mere nuanceret perspektiv på psykisk sygdom.
  • Meningsfuldhed ved at kunne være der for andre, som har brug for det.
  • Støtte fra DepressionsForeningens lokale projektleder, så du er godt klædt på og i trygge hænder.

Kontakt  Gå til toppen 

Kontakt

Har du spørgsmål eller er du interesseret i at blive frivillig, så send mail til projektleder Dorthe Haslund dorthe@depressionsforeningen.dk

Andre nyheder

Del nyhed