Midt i en sommertid – reform af sundhedsvæsenet

Af generalsekretær i DepressionsForeningen, Morten Ronnenberg Møller 

Sommer. Sol. Strandliv. De færreste sætter nok ’Sundhedsstrukturkommissionen’ ind i den remse.  Men hos Danske Patienter, som DepressionsForeningen for nylig er blevet en del af, er det lige præcis det, der er på dagsordenen. I august sendte Danske Patienter sit høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport på vegne af sine medlemmer. Her peger vi på en række udfordringer og muligheder i det danske sundhedsvæsen med særlig fokus på behovet for bedre sammenhæng i den enkeltes behandlingsforløb. Det er noget, DepressionsForeningen og andre foreninger og organisationer ved, påvirker mange sygdomsramte og deres pårørende hårdt.

Kommissionens rapport er lang og grundig, og det samme er høringssvaret. Men vi har kogt den ned, så du kan få de vigtigste budskaber.

Psykisk sygdom skal sidestilles med fysisk

Hvis du får en depression, har du ikke samme effektive behandlingssystem, som hvis du har fået kræft eller anden fysisk sygdom. Den sandhed har desværre været kendt længe. Derfor er DepressionsForeningen og Danske Patienter positive over for kommissionens forslag om at sammenlægge somatik og psykiatri. Det vil mindske den nuværende skævvridning i ressourcefordelingen og være med til at bekæmpe stigmatiseringen af psykiske sygdomme.

En samling kan sikre større fokus på fysisk sygdom i psykiatrien samt på psykiske udfordringer, der ofte følger med kroniske somatiske sygdomme, såsom angst og depression.

Det er også vigtigt at styrke sundhedsindsatserne på både socialpsykiatriske og somatiske botilbud. Der er behov for kvalitetsstandarder, fast tilknyttede læger, tovholderfunktioner og rådgivning fra sygehuse til primærsektoren.

Samarbejdet mellem civilsamfund og sundhedsvæsnet skal styrkes

En af DepressionsForeningens prioriteter er at civilsamfundet tilbud skal integreres som en fast del af indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Det skal ikke være et valg for myndighederne, men noget der skal indtænkes i sundhedsydelserne.

Der er stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og civilsamfundet. Ved at arbejde tæt sammen kan vi skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen og støtte særligt sårbare patienter. I høringssvaret opfordres regeringen til at integrere civilsamfundets rolle i den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, uanset hvilken forvaltningsmodel der vælges.

En mulighed er navigator-ordninger, hvor frivillige hjælper patienter med at holde styr på aftaler og behandlinger. En anden mulighed er at etablere multidisciplinære teams, der støtter patienter med både psykiske og somatiske sygdomme.

På lang sigt bør patient- og pårørendeorganisationer inddrages systematisk i beslutninger om sundhedsvæsenets udvikling, ikke kun i individuelle behandlingsforløb. Derfor anbefaler vi oprettelsen af et nationalt center for brugersamarbejde, som kan facilitere og forbedre kvaliteten af samarbejdet mellem brugere og sundhedsvæsenet.

Opgaver skal samles under én myndighed

Sidst, men ikke mindst, er det afgørende for at opnå et mere sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, at vi nedbryder sektoropdelingen og sikrer bedre koordinering og informationsdeling. Ved at samle opgaverne og ansvaret for drift og udvikling af sundheds- og ældreområdet, herunder plejehjem, det specialiserede socialområde og socialpsykiatrien under samme myndighed, kan vi også opnå det vi ikke har i dag, nemlig at den der investerer i forebyggelse, ikke er den, der høster besparelsen. Og især derfor er der for lidt fokus på forebyggelse i vores samfund, men også i Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Det skal kunne betale sig at investere i både borgerrettet og patientrettet forebyggelse, og der skal være incitament og kompetencer til at udrede og iværksætte indsatser langt tidligere.

Når vi samler ansvaret for hele kæden af sundheds- og omsorgsindsatser under én myndighed, kan vi skabe en mere sammenhængende oplevelse for de sygdomsramte. Kun ved at fokusere på disse aspekter kan vi sikre, at sundhedsreformen virkelig gør en forskel for patienter og pårørende.