Søg
Close this search box.
Artikel af Politikken.

Årets Cavlingpris sætter fokus på psykisk sygdom

Der var engang, hvor psykisk sygdom ikke fik meget omtale i medierne, og hvor fine priser blev givet til afdækning af politiske sager om tamiler, skibsværfter eller Danske Bank. Nu har beretninger om fysisk og mental sundhed to år i træk vundet den mest prestigefyldte danske journalistpris.

Politiken-journalist Anders Legarth Schmidt har i januar i år vundet Cavling-prisen for artikelserien ’Forbandet ungdom’, som er en stribe fortællinger om livet på børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit B 204 i Glostrup. Fortællinger om unge liv fyldt med så meget smerte, at det næsten ikke er til at begribe.

Som led i sit arbejde med artikelserien fulgte Anders de unges hverdag og skrev om, hvad han så og hørte undervejs. Resultatet er et gribende indblik i en verden, som de færreste af os kender, og som normalt er helt lukket land for pressen.

Fra alle sider af psykiatrien og blandt patientforeningerne har der samstemmende lydt en stor anerkendelse af prisen.

– I DepressionsForeningen har vi stadig svært ved at få armene ned, fortæller generalsekretær Morten Ronnenberg Møller og fortsætter: Det er fantastisk, at Anders Legarth Schmidt på den her måde har formået at skabe bred opmærksomhed om vilkårene i psykiatrien og ikke mindst forståelse for en gruppe mennesker, som de færreste har lejlighed til at lære at kende.

– Det her er stort, fordi det er med til at nedbryde tabuet om psykisk sygdom, som desværre stadig er udbredt i vores samfund, siger han.

Anders har sine egne personlige grunde til at gå all-in for at bekæmpe tabuet om psykisk sygdom. Efter en række depressioner tog hans mor nemlig livet af sig, da han var tre år gammel. Og det var ikke absolut noget man talte om, dengang han var barn. Med ’Forbandet ungdom’ slår Anders et stort slag for åbenhed og vigtigheden af at tale om og dele det, der gør ondt.

Læs artikelserien ’Forbandet ungdom’ her.
Lyt til artikelserien ’Forbandet ungdom her.

Andre nyheder

Del nyhed