En undersøgelse fra University of South Australia fra 2020 har bevist, at fuldtidsansatte i virksomheder, som ikke prioriterer deres ansattes mentale helbred, har tre gange så høj risiko for at blive diagnosticeret med depression. Undersøgelsen beviste også, at udover at lange arbejdstider øger risikoen for at man dør af en hjertekarsygdom eller et slagtilfælde, så udgør en dårlig ledelsespraksis en større risiko for depression.
Det er et såkaldt psykosocialt sikkerhedsklimaobservatorie på The University of South Australia, som stod i spidsen for arbejdsklimaundersøgelsen. Det psykosociale sikkerhedsklimaobservatorie er verdens første forskningsplatform som undersøger og udforsker psykologisk helbred og sikkerhed på arbejdspladsen.
Psykosocialt sikkerhedsklima er betegnelsen, der bruges til at beskrive den ledelsespraksis og -kommunikation samt de deltagelsessystemer, der beskytter ansattes mentale helbred og sikkerhed.
En af hovedforfatterne bag undersøgelsen, Dr. Amy Zadow, siger at dårlig psykisk sundhed på arbejdspladsen kan spores tilbage til dårlige ledelsespraksisser, prioriteter og værdier, hvilket dernæst fører til høje arbejdskrav og få ressourcer.
”Beviser indikerer, at virksomheder, som ikke belønner eller anerkender deres ansatte for hårdt arbejde, som pålægger dem urimelige krav og som ikke lader dem arbejde selvstændigt, bringer deres ansatte i langt større risiko for depression.” – Dr. Amy Zadow, hovedforfatter.
Professor Maureen Dollard, som er en internationalt anerkendt ekspert inden for mentalt sundhed på arbejdspladser, fortæller, at selvom entusiastiske og engagerede ansatte bliver værdsat af deres ledelse, kan dét at de arbejder mange og lange timer stadig føre til, at de udviklinger en depression. Desuden er mænd betydeligt mere tilbøjelige til at udvikle en depression, hvis deres arbejdsplads ikke er opmærksom på deres psykiske helbred.
På grund af den globale byrde fra depression, som rammer omkring 300 millioner mennesker på verdensplan og ikke viser nogen tegn på at aftage trods tilgængelige behandlinger, bliver der nu sat mere fokus på dårligt-fungerende arbejdsmiljøer, som kan være medvirkende til problemet.
Derudover er de høje niveauer af udbrændthed og mobning på arbejdspladsen også forbundet til virksomhedernes manglende fokus på at støtte deres ansattes mentale helbred.
Mobning har effekt på alle
Et andet studie, som Professor Dollard har medforfattet, beviste at et dårligt psykosocialt sikkerhedsklima er en vigtig indikation af mobning og følelsesmæssig udmattelse.
”En manglende konsultation med ansatte og fagforeninger om helbred og sikkerhed på arbejdspladsen, og ringe støtte til stressforebyggelse er alt sammen forbundet til et dårligt psykosocialt sikkerhedsklima i virksomheder.”
”Vi fandt også frem til at mobning på arbejdspladsen ikke kun påvirker offeret negativt, men det påvirker også også mobberen og kollegerne, som bevidner den opførsel, negativt. Det er ikke unormalt at alle i én og samme enhed oplever udbrændthed som et direkte resultat af mobning.”
”I dette studie undersøgte vi mobning i en gruppekontekst og hvorfor det forekommer. Nogle gange er stress den udløsende omstændighed for mobning, og i de værste tilfælde kan mobning blive anset som en ’acceptabel’ opførsel blandt andre kolleger. Men fremfor alt kan mobning forudses ud fra en virksomheds engagement i mental sundhed, så det kan forhindres”, siger professor Dollard.
De globale omkostninger af både mobning på arbejdspladser og udbrændthed er betydelige. Det viser sig i dårligt arbejdsengagement, forringet produktivitet, øget fravær og stresssygemeldinger. Omfanget af problemet blev vedkendt i 2019, da den internationale arbejdsorganisation (ILO) implementerede en global kommission for fremtidens arbejde. Her stilledes der krav om en menneskecentreret tilgang, der sætter menneskerne og arbejdet, de udfører, i centrum af økonomisk og social politik samt forretningspraksis.
”De praktiske konsekvenser af vores studie er vidtrækkende. Den høje grad af udbrændte ansatte er særdeles bekostelig for virksomheder, og det står klart at der er behov for organisatoriske ændringer på øverste niveau for at adressere problemet,” siger professor Dollard.
Kilder:
Se professor Maureen Dollard og kollegers studie fra University of South Australia her.
Se engelsk artikel om studiet her.
