Søg
Close this search box.
Stressfibre i brystkræft.

Er depression en underbelyst senfølge hos brystkræftpatienter?

Ifølge Sundhed.dk får omkring 4800 danskere årligt stillet en brystkræftdiagnose.

Med diagnosen følger ikke blot et ofte gennemgribende behandlingsforløb og en masse fysiske forandringer. Mange patienter oplever også mentale forandringer og efterveer i forbindelse med deres sygdomsforløb.

Et nyt fransk studie belyser omfanget af depressive senfølger hos brystkræftpatienter, der har afsluttet deres behandlingsforløb.

At kræftpatienter generelt er i øget risiko for at udvikle depression, er måske i nogen grad kendt viden. Dét, at få stillet en livstruende diagnose, med dertilhørende livsomvæltende kortere eller længerevarende behandling, har uundgåeligt en indvirkning på de fleste menneskers liv. Og hvor nogle patienter synes at komme sig psykisk relativt hurtigt efter endt behandling, døjer andre med alvorlige mentale eftervirkninger lang tid efter.

Et fransk studie, fra april 2022, beretter om, at brystkræftpatienter er i fem-dobbelt risiko for at udvikle en depression sammenlignet med den øvrige befolkning. Risikoen er særligt stor inden for det første år efter diagnosen stilles.

Depressive symptomer hos patienterne kan have alvorlige konsekvenser og indflydelse på eksempelvis livskvalitet, kræftforløb, indlæggelsesrate og i værste fald overlevelseschancer.

Nu har forskere undersøgt depressive symptomer hos brystkræftpatienter fra diagnosen bliver stillet hos patienten og til tre år efter endt behandling. Man har gennem opfølgende undersøgelser forsøgt at identificere depressive symptomer henholdsvis tre, seks, 12 og 36 måneder efter endt behandling hos 4803 brystkræftpatienter tilknyttet franske CANTO (CANcer TOxicities red.).

Patienterne var alle over 18 år og diagnosticeret med første gangs-brystkræfttilfælde af en invasiv kræfttype.

Man fandt, at næsten en tredjedel af kvinderne oplevede forbigående eller længerevarende depressive symptomer under eller efter endt behandling.

Undersøgelsen viste desuden, at bestemte markører hos patienterne, herunder lav indkomst, tidligere psykiatrisk(e) indlæggelse(r), svær overvægt og moderat til høj grad af kronisk træthed, synes at være forbundet med de depressive tilfælde.

Forskerne bag studiet håber, at deres resultater giver anledning til yderligere forskning. Det er håbet, at man med tiden kan udvikle bedre screeningsredskaber til at identificere brystkræftpatienter i risikogruppen for at udvikle en depression for bedre at kunne igangsætte relevant og tidlig hjælp samt støtte til patienterne.

Undersøgelsens resultater er interessante af flere grunde. For det første bekræfter det en tendens, man i sundhedsvæsnet allerede synes at have en klar formodning om. Kræftens Bekæmpelse berører for eksempel problematikken via deres hjemmeside tilbage i juni 2021.

For det andet antyder det et klart behov for en øget opmærksomhed, der pt. ikke indgår automatisk i det gængse behandlingssystem. Og dén viden giver mulighed for at gøre det bedre fremadrettet.

For mens patienten er i kræftbehandling og bliver fulgt tæt i sundhedsvæsnet, kan det forventes, at eventuelle behandlingskrævende psykiske reaktioner bliver fulgt op.

Spørgsmålet er blot, hvem der kan stå for opfølgningen, når sundhedspersonalet ikke længere er tilknyttet?

Læs mere om studiet og dets resultater her
https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2791036

Artikel af Sofie K Bengtsen

Andre nyheder

Café HØK

DepressionsForeningens nye sociale café i Aalborg Bor du i Nordjylland og trænger du til en

Del nyhed