DepressionsForeningens logo.
Søg
Close this search box.
To dværghamstere kravler i en bøtte.

Vigtig viden fra mus

Mus har lært menneskeheden mange ting, ikke mindst om virkningen af medicin. Og nu gør de det måske igen. Anna Mathia Klawonn, Ph.d. og adjunkt ved Københavns Universitet, har i en artikel på Videnskab.dk beskrevet, hvordan studier af immunceller i mus måske kan hjælpe os til at udvikle medicin, der virker mod ’behandlingsresistent depression’.

Her på bagkanten af en Corona-pandemi kan det dårligt overraske, at mange studier viser, at op mod hver fjerde indlagte med COVID-19 udvikler angst eller depression som senfølger af sygdommen. Lidt mere overraskende er det, at flere studier dokumenterer, at udviklingen af depression under sygdom ikke blot skyldes negative tanker, men rent faktisk er konsekvensen af immunsystemets aktivitet. Det beskriver Anna Mathia Klawonn i Forskerzonen på Videnskab.dk.

For DepressionsForeningen er det en meget interessant nyhed, da et af vores fokusområder er, at der gøres noget for de cirka 35%, som lige nu ikke ser en positiv effekt af de eksisterende behandlingsformer med medicin eller terapi.

Klawonns studier tager udgangspunkt i, at mennesker der lider af behandlingsresistent depression, typisk også har et overaktivt immunsystem. Man ved, at immunsystemet påvirker hjernen og regulerer vores humør, men Klawonn og hendes kolleger har sat sig for at undersøge om – og hvordan – immunsystemet kan medvirke til selv at forårsage depression.

Tænd og sluk en mus
Det starter med en lille immuncelle i hjernevævet. Den har det næsten hyggelige navn ’mikroglia’. Under normale omstændigheder bruges mikroglia til at vedligeholde hjernevæv og hjerneceller, men ved infektion kan immuncellerne pludselig blive aktive og ændre adfærd. Andre forskere har funderet over, om den ændrede adfærd har været en aktiv årsag til humørændringer forbundet til sygdom – det har man bare ikke kunnet bevise.

Det særlige ved Klawonns og kollegernes forskning er, at de er lykkedes med at udvikle en metode, så de har været i stand til at tænde og slukke for mikroglia-immuncellen inde i hjernen på en mus. På den måde har de, ved at tænde og slukke, kunnet aflæse, hvordan mikroglia påvirker musenes humør.

Uden at gå alt for meget i detaljer, benyttede forskerne en metode kaldet DREADDs (Designer Receptors Exclusively Activated by Designer Drugs) til at tænde og slukke for ’receptorerne’ – altså den struktur i cellen, der kan tændes og slukkes. DREADDs er kunstigt designede receptorer, som alene kan aktiveres af et specifikt designet lægemiddel kaldet CNO og som ikke påvirker andre funktioner. På den måde kan man isolere mikrogliacellerne og tænde og slukke for dem uden at tænde og slukke for alle mulige andre receptorer i hjernen.

Fx kan forskerne ved at tænde for mikroglia det sted i musehjernen, hvor dens belønningscenter sidder, se at musene udvikler depressive symptomer svarende til dem, der ses i mennesker.

Mekanisme med ansvar for de depressive symptomer
Hvordan, mikrogliacellen styrer vores humør, er mere komplekst. Det har vist sig, at mikroglia frigiver et særligt signalmolekyle med det lidt mundrette navn cytokin interleukin-6. Dét signalmolekyle er blevet påvist at hænge sammen med hvilken grad af depression, man har. Et andet molekyle hedder prostaglandin E2, der gør nervecellerne stille. Og det er et skidt tegn, for man ved fra andre studier, at når nervecellerne ikke er aktive, så kan det være forbundet med tidlige faser af depression.

Som Klawonn skriver: ”Det utrolige ved disse fund er, hvordan de samler op på de mange resultater fra studier af behandlingsresistent depression og depressive tilstande under inflammatoriske sygdomme i mennesker med én forklarende mekanisme: Aktiveringen af mikroglia.”

Hermed er det også sagt, at man så har fundet en konkret mekanisme, der kan få ansvaret for depressive symptomer i forbindelse med betændelsessygdomme. Klawonns studier understøtter anden forskning, der viser at stoffer, som dæmper mikroglia og signalmolekylerne, virker mod depression.

Selv om der er langt fra mus til mennesker, så kan den nye muselærdom være med til at give håb for, at man kan finde mere målrettede medicinske behandlinger mod inflammatoriske sygdomme (som fx gigt) og ikke mindst mod den såkaldte ’behandlingsresistent depression’. Du kan læse hele artiklen og mere om studiet i Forskerzonen på Videnskab.dk her.

Andre nyheder

Portrætbillede af Mogens Loenborg.

Ny formand

Desværre har Mogens Lønborg meddelt, at han af private grunde må trække sig som formand

Del nyhed