Søg
Close this search box.

Foredrag og samtale om stress, angst og depression – Ishøj 21/12

Hvordan styrker jeg mit forsvar mod stress, angst og depression?
Onsdag d. 21. dec. kl. 19 v/Michael Pedersen

Depression udløses ofte af stress og belastning – men den enkeltes sårbarhed spiller også ind. Mange tænker måske, at sårbarhed er en statisk størrelse, men vi kan faktisk påvirke vore sårbarhed og mindske risikoen for at blive ramt af stress, angst og depression.

Det hjælper at forstå tingenes sammenhæng
Det at forstå, hvorfor man blev syg, kan hjælpe én. Det er dokumenteret. Så der er god grund til at beskæftige sig lidt med det. I mange år var forklaringen ren fysiologisk, men i dag ved vi, at det er mere sammensat. Man taler om den bio-psyko-sociale sygdomsmodel, der også tager højde for psykologiske og sociale aspekter.

Med historier fra mange års erfaring som stressbehandler i en af landets største virksomheder – og gribende fortællinger fra sit eget liv – stopper Michael op ved spørgsmål som:

  • Hvorfor bliver man psykisk syg?
  • Hvordan kan man mindske sin egen sårbarhed?

Med psykiatrisk uddannelse og erfaring har Michael en praktisk, konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til psykisk mistrivsel, der har hjulpet mange mennesker, såvel foredragstilhørere som privatklienter.
Efter foredraget lægges der op til dialog og spørgsmål.

Sted:  Ishøj Idræts & Fritidscenter, Hjørnelokalet, Vejledalen 17, 2635 Ishøj
Tidspunkt: Onsdag d. 21. december kl. 19-20:30.
Pris: Gratis for alle

Ring eller SMS på 91 89 88 88 ved spørgsmål.

Vi glæder os til at se dig 🙂


Tilmeld dig her:

Andre nyheder

Del nyhed