Søg
Close this search box.

Selvhjælpsgruppe

MÆNDtal i Aalborg

Et fællesskab af mænd – for mænds mentale sundhed

Velkommen til MÆNDtal – et unikt fællesskab skabt af mænd, for mænd, med fokus på mænds mentale sundhed.

Her finder du et trygt og støttende rum, hvor vi kan tale sammen, og dele vores tanker, kampe og triumfer.

De svære tanker bliver lettere, når man deler dem med andre

Mange mænd oplever lignende udfordringer og problemer i livet, hvad enten det drejer sig om sygdom, ensomhed, arbejde, familie eller personlige problemer, og vi tror på, at vi kan lære noget af hinanden. I MÆNDtal tror vi på styrken i fællesskaber og ærlige samtaler. Vi mødes for at snakke om alt det, der kan være svært at sige højt, og for at skabe uforglemmelige oplevelser, der bringer os tættere sammen. Om det er en vandretur i naturen, en inspirerende foredragssession, en hyggelig aften i vores café eller rundt om lejrbålet – hos os handler det om at skabe varige forbindelser og støttende netværk. Bliv en del af MÆNDtal, og oplev et fællesskab, hvor du kan være dig selv, finde støtte og nyde livets mange eventyr i godt selskab.

Som medlem af gruppen får du:

  • Tryg og fortrolig samtale med andre mænd
  • Fællesskab og spændende oplevelser
  • Relationer og erfaringer du kan spejle dig i
  • Mulighed for at lære af hinanden og udveksle værktøjer
  • Mulighed for at have indflydelse på emner og aktiviteter i gruppen

Tag det første HØK mod forandring – sammen med andre

Tidspunkt: Tirsdag i lige uger kl. 19-21 **Fællesspisning: Tirsdag d. 6. august**

Sted: Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg

Tilmelding: Inden du møder op første gang, bedes du tilmelde dig herunder.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så kan du kontakte Mathias på tlf: 5354 0379 eller mail: mathias@depressionsforeningen.dk

Det er gratis at gå i gruppen men vi vil være meget taknemmelig, hvis du støtter Depressionsforeningen med et valgfrit beløb depressionsforeningen.dk/doner/
 
De faste støtter gør en kæmpe forskel, da det giver depressionsforeningen tryghed for at kunne hjælpe depressionsramte
med at finde balance i livet. Som fast støtte af Depressionsforeningen bliver alle arrangementer og foredrag gratis for dig. Læs mere her: depressionsforeningen.dk/shop/