Brødrene Lund Madsen: Nye ambassadører for DepressionsForeningen

’Jeg kan godt forstå det med psykiateren, men hvorfor ham den anden?’ spørger Anders Lund Madsen til tanken om, at ham og hans bror skulle være DepressionsForeningens ambassadører.

Hvis en ambassadør kan bakke op om vores sag og hjælpe med at skaffe os opmærksomhed og ressourcer og samtidig befæste vores saglighed, så er det et attraktivt partnerskab. Og det er tilfældet med de kendte brødre Anders og Peter Lund Madsen.

De står for noget meget forskelligt, de to brødre. Peter er den kendte sundhedsekspert, læge, uddannet psykiater og vært på et berømt radioprogram – Hjernekassen. Anders er journalist og den kendte mediepersonlighed fra især Zirkus Nemo, P3 og utallige tv-programmer. Peter taler det lidt mere seriøse sprog og har opmærksomheden på den sundhedsmæsige platform. Anders repræsenterer det lidt mere skæve og har den brede, folkelig appel.

HVORFOR ambassadører for DepressionsForeningen?

-Min motivation er, at depressionssagen er den mest nederen og mindst sexede folkesygdom, der findes, indleder Anders.

-Det er jeg ikke enig med dig i, afbryder Peter.

-Det er muligt, der er andre, der er lige så usexede, men det er i hvert fald en svær sygdom, og hvis man skal være ambassadør for noget, så er det en god udfordring at være det for DepressionsForeningen. Ikke fordi jeg selv nogensinde har haft en depression, men det er nok også godt.

-Hvis man skal være en ambassadør for stærkmandsforeningen, må man godt være lidt splejset, siger Anders, inden han straks spørger Peter, hvad der er hans motivation – men giver så selv svaret: – Du kan bare sige, at det var fordi, jeg tiggede og bad dig.

-Nej, svarer Peter.

-Det er fordi, at selv om der bliver talt meget om psykiske sygdomme, så er der virkelig mange, der stadig ikke ved noget om dem. Og det er jo vigtigt at vide noget om depression, så man kan opføre sig rigtigt overfor dem, der bliver deprimerede, og så man kan vide, hvad det er, hvis man selv nogensinde skulle komme i en situation, hvor ens dårlige humør kommer til at være på en måde, der ikke er naturlig.

Depression er en af de store sygdomme, der rammer rigtigt mange mennesker – det er hver 5. dansker, der får en depressionsdiagnose, og tallet er stigende blandt de unge, siger Peter alvorligt og tilføjer: – Heldigvis er det noget, man kan gøre noget ved, og det vil jeg gerne bidrage til.

Som ambassadører for DepressionsForeningen bliver Anders og Peter Lund Madsen også ambassadører for at skabe større kendskab til bipolar lidelse. Det fik ret hurtigt Peter frem i sædet.

– Ja, her er der en myte, som jeg allerede nu vil tage fat på.

Anders afbryder: – Åh, er det et tabu?

– Nej, siger Peter, det er den misforståelse, at mange mennesker tror, at det at være manisk, er det samme som at være overglad. Og det er det ikke. Det er som regel meget ubehageligt, for det er som at være overspændt og ikke at kunne være i sig selv eller være i omgivelserne. Og det er en tilstand, hvor man har risikoen for at ødelægge sin tilværelse i løbet af ganske kort tid fx ved, at man bliver manisk og køber en masse ting, og det hæfter man altså for, når man bliver rask igen. Jeg har haft patienter, der på den måde har bragt sig selv i store problemer.

– Der er utroligt mange, der har bipolar lidelse, og det er stærkt arveligt. Depression og bipolar lidelse er et kæmpe problem, siger Peter.

Hvad mener du, er det største problem?

Det er et kæmpe problem, at der er så mange mennesker, der skal være syge og forpinte af det, siger Peter.

Anders supplerer: – Og samtidig er det også irriterende lidelser, som det kan være svært at oparbejde den store sympati for, som det kræver, fordi både depression og mani kan være enormt irriterende at være vidne til eller være i familie med. Det kommer på tidspunkter, hvor man kan få lyst til at sige til folk, ‘kan du ikke bare tage dig sammen i dag?’, ‘Vi har 50-års fødselsdag, kan du ikke bare i dag tøjle det der cirkus, du har kørende, og så bare gøre det?’ Man får svip! Det er nemmere, hvis nogen har fået skåret begge arme af, for du kan sige, at han kan ikke tage de kager, for han har ingen arme.

Peter uddyber: – Jeg plejer at sige, at det, der er forskellen mellem at være i dårligt humør og at være deprimeret, det er, at når man er depressiv, så kan man ikke styre det, og det har taget magten fra en. Vi andre vi kan bare sige til os selv ‘aj, nu må du kraftedme, mand…’

HVORDAN kan I som ambassadører gøre en forskel?

En ting er at ville være ambassadør for en sag, en anden er at gøre en reel forskel. Det har brødrene vist, at de har kunnet før bl.a. ved, at de i 2013 gav en million kroner til deling mellem OCD-, Angst- og DepressionsForeningen. Men hvordan kan de gøre en forskel i dag?

– Det kan vi ved at fange opmærksomheden og bruge opmærksomheden til at fortælle noget om sygdommene, og hvad man kan gøre. Vi kan måske også få nogle til at betale nogle penge til DepressionsForeningen, så foreningen får mulighed for at bruge de penge til at gøre livet bedre for mennesker med depression og bipolar lidelse, forklarer Peter og fortsætter:

– Det, der er det allervigtigste, og grunden til, at jeg altid opfordrer patienter til at melde sig ind i en patientforening, hvis de får en given sygdom, det er, at der er mulighed for at møde folk, der står med de samme problemer som en selv. Det er det, jeg igen og igen hører, er det vigtigste både for pårørende og for de ramte, at man møder nogle, der har det som en selv, og som står med de samme problemer. Det er en kæmpe kraft.

– Ja, det må være kraftfuldt som pårørende til folk med depressioner, siger Anders at møde nogle og kunne sige, ‘jeg holder det ikke ud’.

Vi kan hjælpe med at sige, at hvis du har depression eller er pårørende, så meld dig ind i DepressionsForeningen og mød nogle, der kender til det, siger Peter.

– Kan vi gøre depression hipt? Spørger Anders

– Nej, svarer Peter, og det skal vi heller ikke.

For Anders Lund Madsen er det chokerende, at depressionssagen ikke får mere interesse, end den gør, når det er så talmæssigt, en omfattende sygdom.

– Jeg er med på, at det jo er fordi, at folk tænker, at nu er jeg endelig kommet af med det der, så gider jeg ikke komme ind tirsdag efter tirsdag og gå til depression – nu skal jeg fandme på Nørrebro!

– Jeg tænker bare, at rent brandingsmæssigt – i stedet for DepressionsForenigen kunne man vælge at sige Hopla-foreningen? spørger Anders.

– Så kunne man også få hoplanålen, siger Peter og fortsætter:

– Der er noget om, at man skal finde et godt navn. Det var jo vitsen dengang (i 2013), vi vandt en million og gav den til OCD-, Angst- og DepressionsForeningen. Forestil jer at være til generalforsamling hos dem!

Interviewet lakker mod enden, men inden det slutter, spørger vi, om de har særlige perspektiver eller grupper, de gerne vil tale for?

– Ja, det vil jeg godt, siger Peter entusiastisk.

– Ulighed i sundhed i Danmark er, at de, der ikke har særligt mange penge, er afhængige af, at sundhedssystemet fungerer! Hvis det ikke fungerer, oplever de enormt lange ventetider, og det er dem, som meget tit kan gå rundt i lang tid og vente på at få den behandling, de har brug for. De, der har færrest ressourcer, får mindst. De, der har ressourcerne, får løst problemet ved at gå til privat hjælp, så de ikke skal vente. Dem, der ikke har så mange ressourcer økonomisk, kulturelt eller som bare er i underskud og er vant til at gøre, ‘hvad der bliver sagt’, er der virkeligt mange af. Der er stadig mennesker i det her rige samfund, der går rundt og lider, og det, synes jeg, er skammeligt!

Udtalelsen indrammer meget godt, hvorfor DepressionsForeningen gerne vil have de to brødre som ambassadører. Vi tror, at vi sammen med Anders og Peter Lund Madsen kan opnå mere synlighed hos danskerne og politikerne, og vi med dem som ambassadører får en tydeligere gennemslagskraft i vores kampagner og dialoger med beslutningstagere.

Derved kan vi blive endnu stærkere i vores kamp for bedre vilkår for mennesker ramt af depression eller bipolar lidelse.

Anders slutter meget passende interviewet med et spørgsmål:

– Hvad er lønnen for at være ambassadør egentlig? Jeg vil gerne ha’ den i små sedler eller bitcoin.